Hej alle på K10,
Jeg er dybt frusteret og føler mig som et ringere mennekse, fordi jeg har den sygdom jeg har, og er på Ftp.
Jeg blev tilkendt pension i 2009 efter at have kæmpet mod kommunen siden jeg var 18 år - er 33 år i dag.
Jeg er enlig mor til to børn på 3 og 7 år og har en biopolar lidelse (tidligere maniodepressiv), som dog er under fuld kontrol og har været det siden jeg fødte den yngste.
Jeg er så led ved mig selv, når folk spørger hvad jeg laver - for jeg laver jo ikke en skid, selvom jeg er ret intelligent ect...
- Det er som om mit sind slet ikke kan affinde sig med at jeg "bare" går hjemme...
Det er også svært at finde en kæreste, da de fleste løber skrigende væk, når de hører jeg er pensionist PGA EN PSYKISK SYGDOM
Syntes jeg bliver mere og mere ensom og lukker mig mere og mere inde og undgår andre mennekser, for tænk nu, hvis de spørger, hvad jeg laver???
Hader at det skal påvirke mig så meget, og havde jeg haft en mand/kæreste var jeg ikke sikker på, at problemet ville have været så stort.
Man kan jo ikke mærke på mig at jeg er syg. Jeg er velfungerende i dagligdagen omend jeg bliver en smule mere træt end andre mennekser og har en lavere stresstærskel, men jeg har jo ikke fis i kasketten
Hvad gør I? Hvor møder i ÆGTE mennesker og hvad fortæller I at I laver, når I er psykisk syge?
Kram Lotte