Hej Lotte og velkommen til
Jeg forstår godt dine tanker og har dem også selv. Jeg har ikke en psykisk diagnose, men en fysisk. Dette tror jeg er lidt underordnet idet det er ens selvopfattelse omkring sig selv der er det mest undergravende. Jeg føler at jeg ikke er så meget værd, at de 'andre' sikkert mener jeg bare spiller komedie, jeg får da aldrig en mand (har som Vibbe sat den på standby) osv osv. Jeg ved som dig at hovedet ikke fejler noget og er selvfølgelig enig med dig i, at du ikke har fis i kasketten :-)))
Men jeg er i hvert fald kommet frem til, at lige præcis denne del af mig (selvværdsdelen) er det min opgave at arbejde med, og det gør jeg så via psykolog, gode venner m.m.
Det er faktisk mit eneste råd - du skal have vendt dit selvbillede - også dit billede af, hvordan andre ser dig - et gammelt ordsprog siger: at det du tror på, er det som sker for dig.
Hvordan jeg melder ud, når jeg møder nye mennesker? Tja i begyndelsen udgik jeg at møde nye mennesker - nu øver jeg mig i at sige sandheden: jeg er på kontanthjælp, jeg har fibromyalgi og ved ikke om jeg får fleksjob eller førtidspension.
Det er utrolig svært for mig, og jeg forsøger, ikke at vurdere hvad andre tænker, men mere fokusere på hvad jeg oplever, når jeg siger det - for det er min selvoplevelse der skal bringe mig videre - ikke hvad andre tænker eller gør.
Håber du ku bruge det til bare lidt
