Det er helt rigtigt hvad Pip skriver.
Det bedste du kan gøre er, at samarbejde med kommunen om det, men også huske, at passe på dig selv, for du skal ikke forvente, at andre gør det.
Hvis kommunen vil have dig i afprøvning 20 timer om ugen, og du mener det er meget mere end du kan klare, så hold den "viden" for dig selv, ellers kan du meget nemt blive vurderet som værende ikke samarbejdsvillig.
Når du er i afprøvning er det meget vigtigt, at du passer på dig selv og siger fra overfor ting du ikke kan.
Hvis du skal være på stedet 4 timer dagligt og kan mærke, at det går skævt allerede efter 2 timer, så kontakt lederen på stedet og fortæl hvordan du har det, og gå hjem medmindre de har forslag til at afhjælpe problemet.
Det er også vigtigt, at du møder op hver eneste aftalte dag, så vidt du på nogen måde er i stand til det, også selvom det betyder, at du kun møder op for at fortælle, at du har det rigtig dårligt og går hjem igen.
Hvis du ringer og sygemelder dig, så kan afprøvningen ende med, at de skriver, at det ikke har været muligt, at vurdere din arbejdsevne p.g.a. for ringe fremmøde. Og så skal du i en ny afprøvning.
Det er også meget vigtigt, at du skriver dagbog under forløbet, dagbogen vil være din dokumentation for hvordan tingene hænger sammen, eller not.
Se forslag til dagbog her:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=9...ghlight=dagbog
De fleste af os har det dårligt med, at kontakte en leder for at fortælle, at vi ikke kan klare mere, men i den situation skal du huske, at det er
dit liv og
din arbejdsevne det handler om, og hvis du ikke siger fra, så bliver du ikke vurderet korrekt, og der er en reel risiko for, at du ender på en forkert hylde.
Og min erfaring er, at når man går hjem "i utide", så er der mindst én båtnakke der står og skuler, men det er man nødt til at ignorere.
Selv mennesker, hvor vi synes det er tydeligt, at de ikke vil kunne bestride et job på bare få timer, skal arbejdsprøves.
For 2 år siden fik min bror (dengang 55 år) to blodpropper i hjernen, nu har han en højre arm der er stort set ubrugelig, et højre ben der er lidt svært at få med og han har taleproblemer så de fleste ikke forstår hvad han siger.
Han kom i arbejdsprøvning i en discountbutik 2x4 timer om ugen, hvor andre ansatte skulle sætte varer frem så min bror kunne sætte dem på hylder.
Halvandet år efter blodpropperne blev han tilkendt førtidspension.