[jonas]

Jeg blev syg i 2001 og fik stillet en diagnose på en uhelbredelig og pensionsgivende sygdom. I år 2003 søger jeg førtidspension på det foreliggende grundlag i henhold til pensionslovens §17, da det er blevet klart, at min arbejdsevne er helt og permanent ødelagt, og at jeg er uhelbredelig syg.

Københavns Kommune skriver til mig at de påbegynder og behandler min sag den 4.3.2003.

Som bekendt har kommunen en svarfrist på 3 måneder, når man søger om førtidspension på ”det foreliggende grundlag”. Jeg modtager afslag på min ansøgning med en forsinkelse i sagsbehandlingen på 5 år, og modtager således afgørelsen i 2008.

I de 5 år som Københavns Kommune har brugt på at behandle min ansøgning har de gjort følgende ulovligheder (men ikke udelukkende):

1.Min sagsbehandler brød forvaltningsloven og tilbageholdte vigtige informationer for mig. Jeg var på sygedagpenge, og fik at vide, at man ikke kan være på sygedagpenge i mere end et år. Resultatet var, at jeg kom på kontanthjælp, og at jeg i de nu 6 år, der er gået, har måttet affinde mig med de restriktioner, som er beregnet på kontanthjælpsmodtagere.

2.Københavns Kommune har gentagne gange tilbageholdt min kontanthjælp uden grundlag, og uden skriftligt henvendelse. Samtlige gange på ulovligt grundlag, og jeg har måttet overleve ved at låne penge af familie og venner.

3.Københavns Kommune har tvunget mig til at blive separeret fra min kone grundet en ulovlig og forkert fortolkning af den daværende 300 timers regel.

4.Københavns Kommune har ignoreret og bortforklaret samtlige af mine klager over den ekstremt lange sagsbehandlingstid, der som nævnt har været overskredet med 5 år.

Københavns Kommune beslutter af færdiggøre min ansøgning om førtidspension i slutningen af 2007, og indkalder mig til diverse nye lægelige undersøgelser, og jeg deltager i dem alle. Jeg får ligeledes tilknyttet en ny og fast sagsbehandler, hvilket jeg ikke tidligere har haft, og sagsbehandleren anbefaler efterfølgende kommunen at jeg får førtidspension. Ligeledes viser de nye lægelige undersøgelser, at jeg er blevet mere syg. Speciallægen dokumenterer også, at det kun kan forventes, at jeg i fremtiden bliver mere syg.

På trods af dette beslutter Københavns Kommune at jeg ikke skal have førtidspension. Kommunen træffer sin beslutning om, at jeg ikke skal have førtidspension, fordi at jeg ikke har deltaget i en arbejdsprøvning, og de ser helt bort fra den lægelige dokumentation.

Jeg er så nedkørt og træt og syg, at jeg dårligt kan få min dag til at hænge sammen, og jeg har dagligt behov for hjælp fra min familie.

Alt hvad kommunen gør, er at skrive et brev, hvor de beklager den lange sagsbehandlingstid, og så er der ikke mere at komme efter.

Københavns Kommune kræver nu at jeg, for at kunne modtage kontanthjælp, skal deltage i en arbejdsprøvning, og det til trods for, at en pensionsrådgiver har konstateret, at arbejdsprøvningsgrundlaget i mit tilfælde er ikke-eksisterende fordi jeg er for syg.

Ligeledes har Københavns Kommune nu besluttet, at jeg også skal stå til rådig for arbejdsmarkedet, og min nuværende sagsbehandler har således gentagne gange indkaldt mig til møde om min rådighedspligt.

Jeg har gjort min sagsbehandler samt jobcentret teamchef skriftligt opmærksomme på, at rådighedspligten ikke gælder syge personer. Jeg har rettet henvendelse til Beskæftigelsesministeriet, der har bekræftet, at rådighedspligten naturligvis ikke gælder for personer, der har fået stillet en diagnose på en sygdom.

I henhold til Lov og aktiv socialpolitik §13 stk. 4, samt i henhold til ”Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed” §15 stk. 2, at en person skal ikke stå til rådighed for et arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes.

Ligeledes i Beskæftigelsesministeriets ”Vejledning om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed” §15 at, en person skal ikke stå til rådighed efter bekendtgørelsen, herunder være aktiv arbejdsøgende m.v., hvis personen er syg.

Både teamchefen og min sagsbehandler har set fuldstændig bort fra Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelser samt lovgivningen på området, og har ignoreret loven samt mine klager.

Begge fastholder at jeg skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at der skal fortages en sygdomsafklaring. Teamchefen begrunder dette med §12 i loven om aktiv socialpolitik, men ser således helt bort fra §13 i samme lov.

Som det også fremgår af netop §12, så skal vurderingen fortages umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at personen er syg. Herefter skal kommunen løbende under forløbet, og mindst hver gang der gennemføres en samtale som led i det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, foretage en sådan vurdering.

Kommunen skulle altså have foretaget denne vurdering tilbage i år 2003, og løbende under hele forløbet, hvilket de helt har forsømt.

Idag har jeg så modtaget et brev fra min nye sagsbehandler (som jeg gentagne gange har klaget over, og som jeg gentagne gange har bedt om at få udskiftet), hvori der står, at fordi jeg er udeblevet fra indkaldelse til samtale på projekt Springbræt (arbejdsprøvning), så har jobcentret besluttet, at min kontanthjælp skal nedskæres eller helt bortfalde.

Jeg har selvfølgelig skrevet til jobcentret at min udeblivelse skyldes sygdom.

I de 6 år min sag har kørt, har jeg oplevet en vanvittig dårlig sagsbehandling, og for at det ikke skal være løgn, så er min nuværende sagsbehandler så begyndt at udøve personlig chikane.

Såfremt jeg oplever at kontanthjælpen nedskæres eller bortfalder, har jeg besluttet mig at melde sagsbehandleren til politiet for overtrædelse af Straffelovens kap. 16 subsi Forvaltningsloven. Jeg har kontaktet vagthavende på hos nærpolitiet, og jeg har fået bekræftet, at såfremt man kan påvise sagsbehandlerens forsæt, hvilket jeg klart mener man kan i denne sag, så kan hun politianmeldes.

Jeg har nu tænkt mig at klage til borgmesteren og kommunalbestyrelsen over den behandling, som jeg har fået. Jeg vil ligeledes få min speciallæge til at se på indkaldelsen til arbejdsprøve.

Jeg har igennem det lange forløb klaget mange gange, og har hele tiden haft aktindsigt i min sag, men nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg føler, at jeg løber panden mod muren.

Det er meget tydeligt, at teamchefen har sat en af jobcentrets task-force medlemmer på min sag, og at sagsbehandleren har en ganske bestemt dagsorden, der ikke har det mindste at gøre med at hjælpe mig.

Jeg snakkede med hende i telefonen, og hun opførte sig ekstremt arrogant og meget nedladende, og kom tillige med trusler om, at jeg ikke ville blive ladt i fred.

Jeg vil høre, om der er nogen, der kan give mig nogle gode råd til, hvad jeg ellers kan gøre.

På forhånd tak!

Mvh. Jonas