|
Den største sorg....
i verden er, at miste den man har kær!
Ja, selvom det i år er 14 år siden jeg mistede min elskede mor, så kommer man sig aldrig helt over dét at have mistet.
Jeg var kun lige blevet 20 somre, og stod i lære i forretning, da min mor fik fred. Hun var psykisk syg (manio depressiv). Ja for mange som ikke har kendskab til denne sygdom, er det svært at forklare lige hvilke konsekvenser det har for pårørende til folk med denne sygdom.
For at gøre dét kort, så var min mor syg siden sine yngre år, men dét tog meget til efter en fødselsdepression og hun blev KUN 43 år. I sine "dårlige" perioder prøvede hun at begå selvmord som "et råb om hjælp". Hun fik i alle disse år MEGET forskellig slags medicin for at afhjælpe sygdommen og var i lange tider indlagt på psykreatisk hospital, og det var bestemt ikke sjovt at opleve op igennem ens barndom....
Nu er vi ved at nå én højtid igen, og sidder netop og ønsker at min kære mor kunne være med. Hun glædte sig utroligt meget til at blive mormor, men DESVÆRRE nåede hun det aldrig (fik mit første barn 2 år efter)....
Ved godt at I ikke kan hjælpe med ret meget, men ærligt så trængte jeg lige til at komme af med mine nu triste tanker....
Brittaf
|