Se enkelt indlæg
Gammel 19-07-2011, 15:45   #1
Svaninden
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 19-07 2011
Indlæg: 21
Styrke: 13
Svaninden er ny på vejen
Økonomisk hjælp til behandling?

Jeg er sygemeldt med stress for 3. gang og har i denne omgang været sygemeldt siden november. Jeg bor i Københavns Kommune, hvor de har samarbejder med private aktører og det forløb jeg har været ude i har været supergodt for mig. Grunden ti,l at jeg selv efterspurgte et forløb, var, at sidst jeg var sygemeldt, fik jeg rigtigt meget hjælp fra den tidligere aktør. Sagsbehandleren talte om en stress coach i dette forløb, hvilket var med til at jeg valgte netop dette forløb.

Men forløbet handlede om andre ting og jeg har ikke set skyggen af en stress coach. I forvejen er jeg i privat terapi (psykoterapeut udenfor systemet) og selvom min grund til at gå i privat terapi ikke handler om stressen, taler vi selvfølgelig også om den, men jeg har ikke råd til at gå der mere end 1 gang om måneden.

Min læge har givet mig en henvisning til en psykolog, men igen strander det på økonomien. Er der nogen mulighed for at få økonomisk hjælp til psykolog via sygedagpengekontoret? Er der en eller anden paragraf, der kan åbne mulighed, så jeg kan søge om økonomisk hjælp? Det er jo alt sammen noget, der kan gøre mig hurtigere rask, så reelt burde det vel være en mulighed?

Samtidig har jeg taget imod alle de værktøjer jeg har fået fat i på det forløb og jeg har lært en masse om min stress, hvad der tricker den og hvordan det føles, når et "anfald" kommer. Jeg har udnyttet tilbuddet om gratis motion og træner nu fast 3 gange om ugen - og har besluttet at når motionen ikke længere er gratis, så betaler jeg selv. Det bliver jeg nødt til at finde penge til. Men det begynder jo at blive lavvandet i min statskasse. Min opsparing er tæret væk efterhånden. Men alt i alt bare for at understrege at jeg absolut ikke modarbejder kommunen eller sagsbehandleren. Jeg gør hvad de beder mig og mere til. Jeg er TRÆT af at være sygemeldt, men jeg er også bange for at raskmelde mig for tidligt. Det gjorde jeg sidst.

Forløbet skulle afsluttes med en praktik, hvor jeg skulle trappes op i tid over 2 måneder. Det gik fint, indtil jeg fik at vide at der var tvunget ferie, så jeg derfor skulle flyttes til et andet sted - manglende information og dårlig kommunikation tricker min stress - så jeg tog kontakt til chefen, hvilket var en rigtig dårlig idé, fordi det blev slutningen på det forløb. Tilbage sad jeg så med en følelse af at have været gratis arbejdskraft og en totalt manglende forståelse af min situation. Stress er ikke altid at ting ikke må gå hurtigt. Det må de hjertens gerne for min skyld - hellere det end at stå og glo i et hjørne. Men det ved folk ikke. Jeg føler mig ret r*vrendt i denne praktik og jeg vil ikke ud i en ny, hvis det nye sted er på samme måde. Det er nok det eneste "opsætsighed" jeg vil udvise, men det skal nok være dét de slår ned på...

Nåh - lang intro. Hehe. Spørgsmålet er altså: Kan man søge om hjælp til psykologhjælp (og motion), når man er sygemeldt med stress?
Svaninden er ikke logget ind   Besvar med citat