Se enkelt indlæg
Gammel 14-02-2009, 23:13   #1
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Brøkpensionister og EF-forordning 1408/71

Hej til alle herinde, og især hej til alle brøkpensionister,

som er mennesker i Danmark, som kun har optjent ret til en nedsat pension.

Ankestyrelsen har overfor mig tilkendegivet, at behandle min klage mod § 27a i aktivloven samt mod Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06 og A-22-07 for at undersøge om praksis i forbindelse med § 27a i aktivloven er i strid med EF-forordningerne 1612/68 og 1408/71.

Jeg mener nemlig, at alle EU-borgere, som iht. EF-forordning 1408/71 kan få samordnet og beregnet pensioner iht. kap. 3 forordningen, er berettiget til et tillæg til brøkpension(erne) iht. art. 50 i forordningen, som skal svare til forskellen mellem fuld dansk pension og brøkpension(erne), så længe EU-borgeren har bopæl her i landet og det samlede indtægtsgrundlag for brøkpensionisten ikke overstiger det dobbelte af fuld dansk pension, jf. EU-dommene sag C-132/96, sag C-65/92, og sag 22/81.

EF-forordningerne har forrang for dansk lovgivning

Så nu er jeg meget spændt på, om situationen vil ændre sig for mange brøkpensionister her i landet, som har fået tilkendt førtidspension siden 2003.

For mig betyder førtidspension, at jeg nu skal forsørge mig og mit mindreårige barn med et beløb, som er 1.415,00 kr. mindre end det ville være, hvis jeg stadig fik kontanthjælpssatsen som enlig forsørger, hvilket jeg ellers kom fra, da jeg blev førtidspensionist.

Jeg fik ellers medhold i af ankenævnet, at Herning Kommune skal afsætte et beløb ti dækning af min forsørgerpligt, når hjælpen for brøkpensionister iht. § 27a i aktivloven skal fastsættes, men Herning Kommune vil ikke efterkomme ankenvævntets afgørelse, og fastholder deres afslag om hjælp til forsørgelse af mit barn.

Så nu skal jeg igen klage til ankestyrelsen - vel og mærke om det samme, som ankenævnet allerede har behandlet og der egentlig ikke foreligger nyt i sagen.

De bedste hilsner

brøkpensionist
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat