|
Hej igen EE
Ja, man er ligepludselig ikke det menneske, man har været før. Jeg er ikke længere hende der arbejder og tjener penge. Alle bliver jo målt på, hvad man laver og præsterer her i samfundet.... Ens netværk forsvinder mere og mere. Man skal lige pludselig vende hver en krone og samtidig forholde sig til, at man ikke kan simple ting mere. Jeg må have hjælp hver dag til at klare de daglige gøremål. Nogle gang må min mand putte medicinen ind i munden på mig, fordi jeg ikke kan dreje hånden. Jeg skal vænne mig til at stikke mig selv med medicin som er ubehageligt og gør ondt. Jeg skal leve med bivirkningerne af medicinen og bare vente - vente - vente......... Det har jeg gjort i over 1 år nu......
Hvor står du idag ?
Det er de mest skrækkelige forløb de andre herinde har været igennem. Når man arbejder og lever lykkeligt i uvished, tror man jo naivt nok ikke, at det er sådan sygdomsramte mennesker i Danmark bliver behandlet. Hvad i hede hulende er det for et velfærdsland !
Jeg tænkte også på, at man på en eller anden måde burde kunne gøre meget mere opmærksom på, de konsekvenser det får for det enkelte menneske og dens familie, når sygdom rammer. Den økonomiske bagside af det hele, som syge må slås med, samtidig med at de er ramt af sygdom.......... Man burde kunne få det mere frem i medierne. Det er jo forrykt !
Tak for dine tanker. Det betyder meget mere, end du aner !
|