Se enkelt indlæg
Gammel 05-04-2018, 20:43   #499
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Socialt kvaksalveri sender unge på kanten af samfundet

DEBAT: Fagligheden på det sociale område er væsentligt udfordret, skriver Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening. Han efterlyser et autorisations-system, der kan sikre, at indsatserne bygger på specialiseret viden.

https://www.altinget.dk/social/artik...jDFs4.facebook

Af Knud Aarup
Formand for Socialpolitisk Forening

Hvis nogen foregiver at kunne behandle bestemte sygdomme, uden at have den fornødne uddannelse og faglighed, taler vi om kvaksalveri.

Men på det specialiserede socialområde kan man sagtens anbringe et kognitivt handicappet eller socialt skadet barn på en institution eller i en familiepleje uden nogen sikkerhed for, at der er den fornødne specialfaglige indsigt til stede.

Det er i virkeligheden socialt kvaksalveri og måske en af de væsentligste årsager til den manglende effekt af indsatserne på det specialiserede socialområde.


Et socialfagligt autorisationssystem

Det er en uholdbar situation i velfærdssamfundet, at vi bliver ved med at give så mange børn og unge en forudsigelig fiasko i grunduddannelsessystemet, fordi vi ikke sikrer fokus på socialfaglighed generelt og specialpædagogik i særdeleshed.

Der er for mange ansatte på det specialiserede socialområde, som ikke har den fornødne generelle viden og har for svært ved at hente den specialiserede viden. Der godkendes for mange institutioner, som ikke arbejder specifikt med socialfaglige specialer i forhold til konkrete målgrupper. Der er for meget ”opbevaring” af unge, som samfundet alligevel ikke ønsker at bruge til noget.

Et første skridt i retning af et større fokus på socialfaglighed kunne tages ved, på samme måde som på sundhedsområdet, at etablere et særligt socialfagligt og specialpædagogisk autorisationssystem, som for eksempel kunne sikre, at når kognitivt handicappede børn med autisme fik en indsats, byggede den på en viden om autisme. Det lyder selvindlysende, men det ligger meget langt fra virkeligheden i dag.


phhmw.

Det rør på sig, ude i samfundet, med relevante og kloge krav.

Hilsen Peter

158.205
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat