Se enkelt indlæg
Gammel 24-07-2017, 15:53   #91
Nørd
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-11 2014
Indlæg: 1.079
Styrke: 11
Nørd er ny på vejen
Hvis du ikke allerede har den med i samlingen kan du måske også bruge denne:
http://www.ft.dk/samling/20161/almde.../285/index.htm

Spørgsmål 285 (svar samme som spørgsmål 284).

Stillet af: Finn Sørensen (EL)
Til: beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
Dato: 24-01-2017

Spørgsmål 285
Citat:
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 285 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 285:
”I forlængelse af svar på S 498 bedes ministeren forklare, hvorfor "sengepraktik" er et "skånehensyn" hvis det anvendes i forbindelse med en virksomhedspraktik, hvorimod det ikke er et "skånehensyn" hvis det anvendes i ressourceforløb, og at ministeren derfor ikke mener, at det er i overensstemmelse med loven, hvis det anvendes i ressourceforløb.”

Svar:
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål BEU alm. del spørgsmål 284.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Spørgsmål 284
Citat:
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 284 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 284:
”Vil ministeren henvise til, hvor det fremgår af lovgivningen, at borgere i ressourceforløb ikke skal have sengen med på virksomheden, hvis tilstedeværelse på en virksomhed indgår i ressourceforløbet?”

Svar:
Jeg vil gerne endnu engang slå fast, at ”sengepraktik” ikke er et begreb, der findes i beskæftigelseslovgivningen, og at det derfor ikke er et konkret tilbud, der kan indgå som led i den indsats, der skal hjælpe borgere tættere på arbejdsmarkedet.
Det gælder både for tilbud om virksomhedspraktik, der indgår som en del af indsatsen i et ressourceforløb, og tilbud om virksomhedspraktik til udsatte borgere i øvrigt, at indsatsen skal tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i den enkelte borgers situation og behov, og at der skal tages de nødvendige skånehensyn. Tilbuddet skal samtidig altid have et reelt og meningsfuldt indhold
Det er det afgørende for, om et tilbud om virksomhedspraktik til en udsat borger, er i overensstemmelse med reglerne.
Det er samtidig vigtigt, at vi understøtter kommunernes arbejde med at styrke kvaliteten i ressourceforløb. Vi drøfter derfor aktuelt i forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjobordningen, hvordan vi yderligere kan understøtte kommunernes brug af praktikforløb, så borgerne oplever dem som meningsfyldte og udviklende.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål S498 og BEU alm. del spørgsmål 245.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen

Sidst redigeret af Nørd; 24-07-2017 kl. 16:04.
Nørd er ikke logget ind   Besvar med citat