Se enkelt indlæg
Gammel 30-09-2008, 23:28   #1
Nanna
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 27-09 2008
Lokation: Tommerup
Indlæg: 4
Styrke: 0
Nanna er ny på vejen
Midlertidig førtidspension???

Hej alle
Jeg skriver her på K10, fordi jeg er socialrådgiverstuderende på den sociale højskole i Odense. Jeg går på 5. semester og er gang med at skrive en opgave om førtidspension.

Baggrunden for at vælge netop emnet førtidspension, ligger i, at jeg i min praktikperiode sad i førtidspensionsnævnet i Assens Kommune. Praktikperioden samt sommerens debat om genvurdering af førtidspensionen, har vagt min nysgerrighed for at stikke lidt dybere i, hvad man som førtidspensionist mener om tilværelsen som førtidspensionist.
Jeg er nu i besiddelse af noget viden fra den kommunale verden, om hvordan man rent juridisk og metodisk behandler mennesker i det offentlige system, men jeg mangler indblik i hvordan det føles at blive ”behandlet af systemet”.
Da jeg er af den opfattelse at tal/statistikker og politikere ikke har muligheden for at vide, hvad det rent faktisk betyder, at få tilkendt førtidspension, spørger jeg Jer, i et forsøg på at belyse sagen fra begge sider…
Jeg har produceret et lidt omfattende spørgeskema, men jeg håber der er nogen som er friske på udfordringen og har lyst til at dele deres meninger.

Alle indlæg samt eventuel inddragelse i min opgave, vil optræde 100 % anonymt!
Har du ikke lyst til at sende dine meninger ud i forum, vil jeg være meget taknemlig for svar sendt til min mail: [email protected]
På forhånd tak for hjælpen.
P.S. Hvis mine spørgsmål ikke er til at svare på, hører jeg det gerne )

1) Hvor gammel er du? Mand/Kvinde?
- Hvor gammel var du da du blev tilkendt førtidspension?
- Hvad var hovedårsagen til at du blev tilkendt førtidspension?

2) Hvordan oplevede du at få tilkendt førtidspension? Lettelse?

3) Specialisterne påstår at man mister sit selvværd og bliver isoleret, når man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.
- Hvis du har haft et arbejde, hvad betyder/betød det for dig at have et arbejde?
- Føler du dig mere eller mindre isoleret ved tilkendelse af førtidspension?
- Hvad har du gjort for at undgå isolation?
- Har du fundet nye netværk, frem for de arbejdsbetingede? (frivilligt arbejde, foreninger o.lign.)

4) I pensionslovgivningen er det allerede muligt, at bestemme genvurdering af en sag, jf. § 20. Som jeg lærte det i min praktik, kan genvurdering kun komme på tale hvis man eksempelvis har dårlig nyre og skal i dialyse hver dag. Teknisk set kunne man blive helt rask, hvis det lykkedes at få en ny nyre. Som jeg kan forstå i debatten, er midlertidig pension en ny måde at håndtere tilkendelseskriterierne på, som dog hverken er færdigudviklet eller blevet til et lovforslag endnu… Hvad mener du om debatten?
- Ville tilkendelse af midlertidig førtidspension være en løsning eller en stressfaktor?
- Ville det have ændret noget for dig, hvis din sag skulle genvurderes?

5) Hvis du skulle bestemme, hvad synes du så skulle ændres ved lovgivningen?
- Er der for meget fokus på tilknytningen til arbejdsmarkedet?

Tak for hjælpen og fordi du ville bruge tiden på det.
Venligste hilsner Nanna
Nanna er ikke logget ind   Besvar med citat