Se enkelt indlæg
Gammel 26-01-2011, 13:13   #16
PiaL
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 18-05 2010
Indlæg: 394
Styrke: 14
PiaL er rigtig godt på vej
Ja, men som der står i bloggen, så er det de færreste der kommer igennem med en §17 uden arbejdsprøvning, og jeg forstår forslaget sådan, at det skal være anderledes for denne aldersgruppe, dvs en lov. Jeg har også læst lægernes synspunkt, og efter min mening handler det igen om at lave en umisforståelig lovgivning. Og jeg er HELT enig, der er så mange svine-sager i kommunerne, og jeg synes at det skal der tages alvorligt fat i! Ovenfra, og med bøder mv til kommunerne, når de overtræder regler og love. Men at beholde en efterlønsordning fordi vi ikke kan finde ud af at håndtere nedslidte i vores samfund, synes jeg er en falliterklæring.

Mht sagsbehandlingstid, så har alle 52 ugers sygedagpenge. Jeps, så er vi ude i aktivering osv, hvilket er gældende for os alle. Igen et af de områder, som i den grad trænger til at blive kigget efter.

Tilbage står spørgsmålet: hvorfor er det ok at mennesker som KAN arbejde (helt eller delvist) kan gå på offentlig forsørgelse, hvis de altså lige har haft råd til, mulighed for og faktisk har betalt til ordningen efterløn, så der bliver færre penge til dem (unge som ældre) der har haft helt andre vilkår gennem livet? Har I lyst til at give et bud på det?
PiaL er ikke logget ind   Besvar med citat