Emner: Fleksjob
Se enkelt indlæg
Gammel 16-06-2015, 18:38   #7
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Det ser ud til at være en alvorlig diagnose, du har fået. Godt du har fået tid hos neurologen på RH, der forsker i din lidelse. Han ved nok også noget om fremtiden i forhold til arbejdsmarkedet.

Er du medlem af Foreningen for ATAKSI / HSP eller kender du lidelsen fra andre i familien? Det kan jo også fortælle dig noget om, hvordan lidelsen udvikler sig og hvad det betyder for arbejdsevnen.

Jeg tænker på den praktik, du skrev jobcenteret vil have dig i. En virksomhedspraktik skal have et formål. Det kan være at bringe borgeren tilbage i ordinær beskæftigelse, undersøge muligheden for revalidering eller være med henblik på fleksjob.

Det er jo sådan at jobcenteret først og fremmest vil forsøge at få en sygemeldt borger tilbage på det ordinære arbejdsmarked. Hvis det ikke er muligt indenfor borgerens fag, vil jobcenteret se på om revalidering vil kunne bringe borgeren tilbage i beskæftigelse på ordinære vilkår. Næste trin er så arbejde på nedsat arbejdsevne (fleksjob) og endelig hvis der ingen arbejdsevne er kan de give førtidspension.

Hvad har du fået at vide om den praktik, jobcenteret påtænker at sende dig ud i?


Mht til sygedagpengene så er de 22 uger gået den 16. august. Det er om to måneder.

Inden da vil du modtage partshøring om stop af sygedagpenge. Sandsynligvis allerede i juli. Sidst jeg modtog en sådan partshøring var der en frist på 10 dage til at svare på partshøring. Afgørelsen kom så en uge efter denne frist med besked om at mine sygedagpenge ville blive stoppet 5 dage senere. Så når først det når dertil, går det ret hurtigt.

Det kan derfor være en god ide at begynde at forberede sig. I det link Peter har givet dig til Sygedagpengestop her på K10, kan du læse Sygedagpengelovens muligheder for forlængelse af sygedagpengene og begynde at formulere en begrundelse for, hvorfor du skal forlænges efter Sygedagpengelovens § 27, stk 1, punkt ?

Stil endeligt spørgsmål efterhånden som de dukker op. Der er megen erfaring her på K10, så der er næsten altid nogen der kan svare eller som gerne vil vende tingene med dig.

mvh Akvamarin

p.s. Er lige lidt nysgerrig. Får du fuld dagpenge sats på sygedagpenge, eller er de så også på 80%?
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat