Her er noget fra en dokument, som jeg har gemt til evt. senere brug, fundet på
http://www.ladk.dk/ (landsorganisationen af arbejdsledige)
Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb
Det er kun det offentlige, der kan tage af ens løn – lave lønindeholdelse, som det hedder.
Inddrivelsesloven gælder med andre ord kun for offentlig gæld, og det offentlige har derfor en
fortrinsret i forhold til at få skyldnere til at betale af på gæld.
Fra d. 1/7 2006 løber der renter på alle typer af offentlig gæld. Det er en god idé også at sætte sig
ind i reglerne for gebyrer (jf. kapitel 8 i Skatteministeriets bekendtgørelse 995 af 19.10.1005 nederst
dokumentet).
Det er SKAT, der står for alle former for lønindeholdelse og for al opkrævning af offentligt gæld.
Det private må og kan ikke lave lønindeholdelse, dvs. hvis man har taget lån hos private
virksomheder (fx kreditvirksomheder, banker, private boligselskaber m.v.) kan de ikke tage af ens
løn.
I 2005 blev tilbagebetalingsregler for gæld lavet om (jf. Skatteministeriets bekendtgørelse 995 af
19.10.1005 nederst dokumentet). Loven siger, at en voksen person skal have et rådighedsbeløb på
4.840 kr./mdr. (i 2007). Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage efter at faste udgifter er betalt,
og rådighedsbeløbet skal kunne dække udgifter til mad, tøj og fritidsaktiviteter. Mange mennesker
4
på kontanthjælp, førtidspension, starthjælp og pension har sjældent et rådighedsbeløb på 4.840 kr.
Som udgangspunkt skal de derfor ikke betale af på eventuel gæld til det offentlige, da de sjældent
vil have et rådighedsbeløb på 4.840 kr. Med andre ord: Hvis man ikke kan betale sin gæld til det
offentlige, skal man ikke betale! Imidlertid skal man være opmærksom på, at det offentlige kan
regne ens gæld ind i forskudsopgørelsen (kommer i november/december) således, at man
automatisk betaler af på sin gæld, selv om rådighedsbeløbet er under 4.840 kr.! Derfor er det vigtigt
selv at være opmærksom herpå. Ring til SKAT og bede dem om at tage det ud.
Hvis der er blevet lavet lønindeholdelse på ens kontanthjælp eller førtidspension efter 1/11 2005 er
det ifølge Line Barfod i de fleste tilfælde ulovligt, da flertallet på disse ydelser som udgangspunkt
har et meget lavt rådighedsbeløb. Det er en god idé at gøre kontanthjælpsmodtagere og folk på
førtidspension opmærksom herpå. Line Barfod mener klart, at man skal køre en klagesag, hvis der
er blevet lavet lønindeholdelse på kontanthjælp eller førtidspension, og at man skal have betalt gæld
tilbage, som man har betalt de sidste 5 år, hvis man har betalt, mens man har været på kontanthjælp
og førtidspension (jf. § 6 i Socialministeriets bekendtgørelse 1056, § 6 i Socialministeriets
bekendtgørelse 1383 og Inddrivelsesvejledningen I.2.1.1 og Inddrivelsesbekendtgørelsens kapital 9,
§ 27. Se liste over love m.v. nederst i dokumentet).
Som udgangspunkt er det altså ikke muligt at lave lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og
andre med lav nettoindkomst, men det er ikke umuligt.
Et eksempel kan være: En hjemløs mand - lad os kalde ham Per - er på kontanthjælp og har en
meget lav boligudgift på et herberg og ikke ret mange faste udgifter. Lad os sige, at Pers
rådighedsbeløb er på 4.940 kr./mdr. SKAT vil kunne lave lønindeholdelse på 100 kr., som han har i
overskud i forhold til minimumsrådighedsbeløbet på 4.840 kr. Med andre ord kan Per eller en
hvilken som helst anden person på kontanthjælp godt risikere, at skulle betale af på gæld. Imidlertid
vil en person på kontanthjælp sjældent kunne nå op på et rådighedsbeløb på 4.840 kr., som faktisk
er, hvad staten finder frem til som et rimeligt rådighedsbeløb for en voksen person i Danmark i
2007!
Gældseftergivelse
Det er muligt, at få eftergivet den offentlige gæld, hvis der ikke er udsigt til at betale gælden tilbage.
Det kan fx være, hvis personen får tildelt en førtidspension. Skriv/ring til SKAT og forklar og
dokumenter situationen.
Og så en sag fra vestre landsret
http://www.pantefogedforeningen.dk/b...003/03-1-7.htm
Hilsen Piamus