Skjult dom i pensionssag
Socialminister Karen Jespersen (V) inddrages nu i sagen om de op imod 7.000 kvinder, der fik for lav pension.
PENSIONER
Af BO JØRGENSEN
• Den Sociale Ankestyrelse har sandsynligvis en stor del af skylden for, at op imod 7.000 kvinder i seks år blev snydt for sammenlagt flere mia. kr., da de i perioden 1995-2001 søgte om førtidspension.
Det mener Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Jørgen Arbo-Bæhr, der nu vil aftvinge socialminister Karen Jespersen (V) en forklaring.
Ifølge Jørgen Arbo-Bæhr undlod styrelsen i 1996 at offentliggøre en højesteretsdom, der i en konkret sag afgjorde, at ankestyrelsen havde anvendt et forkert grundlag.
»Hvis sagsbehandlere landet over var blevet informeret om den dom, ville de mange kvinder sandsynligvis ikke være blevet udsat for denne grove økonomiske forskelsbehandling,« siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Ankechef i Den Sociale Ankestyrelse Karin Rasch afviser, at styrelsen skulle have offentliggjort dommen.
»Det er rigtigt, at den dom ikke gav os medhold i, at der i en konkret sag var benyttet det rigtige bedømmelsesgrundlag. Men til gengæld fik vi medhold i flere lignende sager ved domstolene,« siger hun.
1995-2001 fik godt 7.000 fik den laveste førtidspension, fordi deres erhvervsevne blev bedømt i forhold til, hvad de kunne klare sig på arbejdsmarkedet og til, hvordan de kunne passe deres , "husmor-pligter". ,
Dermed gik de ifølge fagforbundet 3F glip af 2.000-4000 kr. om måneden. Socialministeriet holdt op med at anvende husmorbegrebet i januar 2002, men nægtede at omvurdere de gamle sager.
Ifølge en opgørelse fra ministeriet ville en genoptagelse af sagerne have kostet' statskassen over 1,7 mia. kr. Nu skønnes det beløb at være vokset til op imod tre mia. kr. Socialministeriet har senere fået medhold i Østre Landsret og i Højesteret.
Nu vil 3F rejse sagen véd EU-Kommissionen.
[email protected]
Så kom dommen til offentlighedens kendskab langt om længe.
Med venlig hilsen Bent den røde vagthund
--------------------------------------------------------------------------
Dommen fra 1996
Her er en kort beskrivelse af hvad det drejer sig om.
I 1996 blev der afsagt en dom i Østerlandsret,
hvor en kvinde som var i suplerende erhverv
blev tilkendt højeste pension.
Denne afgørelse skulle ifølge bemærkningerne til § 55
i forslag til loven om retsssikkerhed og administration på det
sociale område lægges ud som en social meddelse.
Jeg har i 2002 til socialministeriet gjort opmærksom på
at den ikke er blevet lagt ud som en social meddelse.
Skønt der i betingelserne til bemærkninger til §55 helt klart
fortæller hvornår en sag har prinsipiel og general betydning.
det har den når det vedrør ændringer i retsopfattelsen
udtrykt af folketingets ombudsmand landsretterne
elelr af højesteret.
Dette at man ikke har lagt den ud som social meddeelse
har haft betydning for mere end 7000 kvinder
som også var i suplerende erhverv.
Disse kvinder er blevet straffet fordi man ikek
har fulgt lovgivningen med et beløb svarende til 1000 kr.
for lidt udbetalt om mdr.samt at de ikke kan få deres arbedsmarkeds pension
idet den først udbetales ved mellemste pension.
og der er ikke nogen før og ikke efter der har kunnet få den højeste pension
i suplerende erhverv.
Dette er dybt forkasteligt i det ankestyrelsen skal sørge for at
retssikkerheden på det sociale område overholdes.
Social ministeren udtalte i sin tid, at :
kvindelig arbejderforbund nu 3 F måtte have forståelse for
de udgifter det ville koste
ved at de 7000 kvinder fik taget deres sag op.
Det ville komme til at koste 1,7 mialliarder kroner hvis en ændring af
de berørte sager tilbage til 1995 førte til en forhøjelse af pensionen.
Det er jo uanstændigt over for disse kvinder,
at man for det første ikke overholder loven,
og dernæst straffer dem økonomisk når man opdager,
at man har brudt loven.
Jeg vil vende det om og så sige, at hvis det nu var de 7000 kvinder
som havde brudt loven! havde de ikke haft muligheden
for at komme med argumentet:
" det er for dyrt for os at betale tilbage"
Med venlig hilsen Bent den røde vagthund