[Mella]

Joooeee. Den der med at man skal passe på, hvilke signaler man udsender i kommunalt regi. Den erfaring overlevede jeg med nød og næppe.
Fordi jeg intet anede om spillereglerne.

Andersine skriver, at dette gælder a l l e lidelser, 'for det er jo ikke er sikkert, at sagsbehandleren ved noget om lidelsen'.
Tænker, at man så burde få en vejledning allerede fra dag 1 i systemet, som fortæller, at man skal forklare og fortælle sagsbehandlerne, om den lidelse, som man har og hvorfor man sender de signaler som man gør.

Dog. Dette kan jo være endda meget svært, hvis man ikke er 'udredt' og/eller ikke har sygdomsindsigt (endnu).
Hvis man fx. har en kronisk psykisk lidelse pga. enten svigt og/eller overgreb i barndommen, er det faktisk meget sandsynligt, at man netop fremstår 'pænt' og roligt.
For det er den strategiske beskyttelse, som man har 'lært' sig selv, for at overleve.
Alle skanser kan være oppe. Man kan være meget velformulerende og virke rolig, mens alt er et stort blandet kaos indeni.
Det er i sig selv meget angstfremkaldende, men også dette skjules, fordi det tillærte er, at INGEN må vide, hvordan eller hvem man er = barnets overlevelse.
Der bliver så 'set' en velfungerende person af en uvidende sagsbehandler, som så presser klienten derud, hvor selvmordsforsøg og selvmord desværre sker.

Sørgeligt, ja. - men Oraklet skrev engang noget ala: 'ryger der så en i svinget (selvmord). Ja, så er de penge jo sparet'...

Okay, jeg er 'heldig'. Jeg lever og har endda fået min FP.
Efter denne min sidste sag med kommunen, som de trak i langdrag i næsten 2 år, blev sagen hjemvist fra det Sociale Nævn til ny behandling og begrundendelse med §'er.

Da jeg endnu engang havde fået medhold, gik der alligevel 5 måneder, før sagsbehandleren bad om en status fra min psykiater.
Han skrev bla.a: 'umiddelbart kunne hun fremtræde som en person med mange ressourcer, men hun virker sårbar.
Aktuelt må man sige, at ressourcerne er brugt op'.

For mig bad 'de' om en status, som de allerede kendte på forhånd.
Jo netop grunden til min FP, men de vil stadig hverken 'se' eller forstå min psykiske lidelse, for så koster jeg jo penge igen.
Der kunne have været fundet en brugbar og relevant løsning for min og min søn allerede for 2 år siden, men jeg bliver mødt af en mur af vrangvillighed og ingen vilje til at hjælpe mig.
Så selvom de HAR fået det på flammeskrift adskillige gange, 'forstår' de stadig ikke og jeg kan kun se det som økonomisk kassetænkning.

Der blev lavet en KLK analyse på det udsatte børne & voksenområde, fordi der skulle foretages millionbesparelser på dette område.
Flertallet i byrådet og også nogle af sagsbehandlerne mente, at de 'brugte alt for mange penge' på netop disse 2 områder.
Det viste sig, at min kommune lå LANGT under gennemsnittet med 4 andre sammenlignende kommuner på 'udsatte voksenområdet' og indtil videre har de ikke gennemført disse helt vilde og ulovlige besparelser.

Jeg giver ingenting for disse 'signaler' mere.
Selvom de ved, hvorfor man 'er som man er' - så er de fuldstændig ligeglade.

Mella