Citat:
Oprindeligt indsendt af Zastrow
at jeg undrer mig over at du ikke forlængst har været sendt i arbejdsprøvning eller andre foranstaltninger.
12 år er meget lang tid at være på kontanthjælp, så jeg forstår ikke rigtig din modvilje mod at der omsider ser ud til at ske i hvert fald noget i din sag.
Og dags varsel - du har immervæk haft 12 år til at forberede dig på at noget pludselig ville ske. Men ud fra dine udsagn, tror jeg virkelig ikke du har lyst til at gøre noget som helst. Jeg tror du bare vil sidde og vente på en pension.
Din udtalelse: "Jeg går ud fra at det vil blive til min fordel en skønne dag at kommunen kegler rundt, så kommer tid, kommer råd", indikerer det i hvert fald med al tydelighed. (my point of view)
Vi lever altså i et samfund, hvor man også selv må yde noget. Ikke mindst møde op, når der bliver indkaldt til noget, der måske på sigt kan blive en fordel for dig selv.
Og ja - jeg tror på at man måske kunne have brug for at lære noget om at passe et job, når man i 12 år ikke har været på arbejdsmarkedet. Det vil nok være en stor forandring.
|
Zastrow. Jeg tror ikke, at du gør dig nogen forestilling om, hvor lammende det er at være syltet i så mange år, - hvilke lange processer, man går igennem med håb og sammenbrud af samme, - voldsomme satsninger for at få et job og alle de afvisningsoplevelser, der er lige stærke, hver gang, man har talt tro ind i sig selv for at kunne gøre den bedste indsats, - om gentagne kommunale pseudo-tiltag, der alligevel fuser ud i ingenting fordi "tråden" bliver sluppet.
De mange-mange gange, hvor "den" til syneladende er der, - og så alligevel ikke.
Alle de rapporter fra samtaler fra forløb, kommunen selv har sat igang, som allegevel bliver ignoreret fordi de fører det "forkerte" sted hen. Om lægepapirer, der ignoreres.
Alle de nej´er til ens egne forslag. Alle de Nej´er til ønsket om at få lov til at benytte det eneste liv, man har fået.
Håbløsheden bliver til raseri. Selv er jeg for træt efterhånden.
Maibritts følelser er helt og fuldstændigt forståelige.
Jeg deler helt hendes indignation over den nedladende måde, man henvender sig på.