Jeg er "vokset op" blandt pensionister, så jeg har ingen fordomme, men min kæreste har. Da hans veninde fik problemer, han mente, det var lidt nasseri, at håbe på pension, da hun var så ung.
Og nu mig, hans egen kæreste
Han forstår det ikke rigtig.
Men man må jo forklare folk, at det ikke er fordi man ikke VIL arbejde, selv har jeg været arbejds-narkoman og givet den en skalle førhen. Men livet kan ændre sig!! Og nogle gange ikke til den gode side.
Nogle af os er sårbare, fysisk eller psykisk. Jeg ville ønske, jeg kunne klare lidt af hvert, men både krop og psyke siger stop på mine vegne.
Jeg kan godt forstå, folk kan se skævt til min far, når han med brækket ryg og diskus'er kan gå i haven som pensionist. Men det er så også fordi, han ikke kan sove om natten.
Så han går op kl. 4 om natten og arbejder 10 min, sover lidt, halter og bander, og sådan hutler han sig gennem hverdagen. Men hvis man ikke ser det som en helhed, tror folk ofte, der ikke er noget i vejen med os, der søger flex/pension..
Lone