[Indiansummer]

Svar til Huldra. Skaden som jeg pådrog mig, var at jeg blev ramt af en bil, imellem 2 arbejdssteder på min scooter i 2000. Jeg fik smadret højre fod, og begge knæ, slog også min højre arm, men dette aldrig blevet vurderet.

Jeg forsøgte i mange år, at bibeholde tilhørsforhold til arbejdsmarkedet, ved at skrifte arbejdssted, arbejdstid osv. Tog en uddannelse med skånehensyn, det var den eneste årsag til at jeg kunne fuldføre denne uddannelse, at der blev taget hensyn til min arbejdsskade.
Ansat efterfølgende samme sted, hvor praktik foregik, og min leder ansatte mig velvidende de problemer jeg havde i forhold til arbejdsskaden.

Ny ledelse og ny struktur, gjorde at der ingen hensyn var til mig mere, blev indlagt med hjertesmerter i 2004, forinden tiltager mine smerter, de bliver kun værre og værre, uanset hvordan jeg end vender og drejer mig. Nu begynder højre arm også at gøre ondt. Jeg arbejdede indenfor plejen. Så jeg blev faktisk mindre og mindre i stand til at kunne bevæge mig, endsige arbejde uden smerter.

Fik lovning ved sygesamtale, at vores afd. ville få flere hænder. Jeg starter op igen dec, der er intet sket og vi får ikke mere hjælp.
Tværtimod besluttes det i kommunen, at vikarer skal spares væk, og at vores afd. sammen med de andre, skal afløse hinanden ved sygdom.
Mit oprindelige skånehensyn var at jeg ikke kunne gå på trapper, ej heller cykle. Og det var dette der blev besluttet at vi skulle. Vi skulle afløse i hele huset, både ude og inde oppe og nede.

Under et møde med ny ledelse, gjorde jeg opmærksom på, at jeg var ansat med hensyn til arbejdsskaden, og hvis det var den nye måde hvormed jeg skulle arbejde på, så måtte de fyrer mig, da jeg ikke kunne disse ting. Det kunne der ikke blive tale om.

Jeg kunne heller ikke bare gå ud og finde et nyt arbejde, for hvor ville jeg komme først i køen med min skade og det hensyn som skulle tages?
Endnu en ny leder bliver ansat, og hun ser det som sin pligt at forfølge mig, da jeg er den som råber højest om uretfærdighed og manglende hænder og ressourser.

Jeg mærker, og mine kolleger mærker at jeg køre ned, jeg er ikke mere den samme glade venlige sjæl som før. En kommentere oveni købet, da jeg tager mig til højre overarm, har du nu også ondt der?
Vi bliver alle trængt af situationen, som ekskalere for mit vedkommende ved at jeg i pinsen 2005 bliver truet både verbalt og fysisk af en nattevagt, og hvis en kollega ikke var kommet i det samme, ja så ved jeg ikke hvad der var sket?.
Dette blev dråben, i glasset som var fyldt, til at jeg sygemeldte mig med stress, gik til psykolog efter dette, min arbejdsplads ville ikke hjælpe økonomisk ( det var kun hvis det var brand, de havde krisehjælp), så jeg måtte selv betale, og kom aldrig mere tilbage på arbejdsmarkedet.
Smerterne bare voksede og voksede, så fik jeg tennis/golf albuer, dem begge. Så skuldre, så hele kroppen. Og hele tiden med den holdning fra kommunen, at jeg nok simulerede.
I 2007 får jeg diagnosen fibromyalgi, hvori der skrives progradiende smerter fra arbejdsskadens begyndelse.
Jeg kan kun se, at uden arbejdsskaden så havde jeg fortsat haft et arbejdsliv, jeg fejlede absolut intet før skaden, hvilket ankestyrelsen også skriver i deres afgørelse.

Fibromyalgien opstået af arbejdsskaden, stressen opstod pga. jeg ikke bare kunne gå ud og finde et nyt job pga af arbejdsskaden. For jeg var ikke blevet det sted, jeg havde aldrig arbejdet med det, hvis det ikke var for skaden. Nåh! Det blev mega langt, håber du fik fat i skaden? Kh Indiansummer