Hej Mtv,
Ja jeg ved godt at det er det der med psyken, men det er du jo ved at komme lidt ind over også ikk
. Ej, du skal nok komme oven på.
Jeg har såmænd fine diagnoser, så det er kun den der skadestue rapport, der sætter røre i andedammen. Jeg husker at min psykolog sagde at spidsbelastingen i den 6 mdr. lange arbejdsprøvningen var for stor og dette resulterede bla. i min indlæggelse. Endvidere startede jeg først hos min psykiater 2 mdr. efter min indlæggelse, så dette burde jo også have optimeret min behandling. Mon ikke jeg skulle skrive dette til min sagsbehandler også ?
Jeg må samle det hele sammen, så jeg ikke skyder med spred hagl, men jeg er nødt til at få fundet ud af hvem jeg kan få til at skrive at alle behandlingsmuligheder er udtømte og lidelsen er varig. Den første kan jeg nu nok få fra min psykiater. Den anden med om lidelsen er varig, det ved jeg ikke om jeg også kan få ham til.
Han skriver afslutnings vis i sin rapport af nov. 09: "Som tilstanden ser ud idag og som den har udviklet sig, forekommer det lidet sandsynligt at pt. inden for de næste år skulle blive i stand til at indtræde på arbejdsmarkedet. Om hun på sigt (dvs. om flere år skulle have genvundet en balance , der tillader hende at genoptage en vis erhvervsfunktion, er umuligt at afgøre nu, men noget sådan kan naturligvis aldrig ganske udelukkes. "
Min egen læge konkludere dog stærkt til min fordel i nov. 09:
Konklusion: svært alvorligt subtotalt kollaps i erhvervsevne og det sociale liv hos yngre kvinde med 2 børn. Familien er opløst og jobbet er væk. Svær somatisering med ulidelige smerter i overkrop og arbejde selv ved mindre dagligdags belastnigner. Har ingen psykotisk lidelse og er da heller ikke psykotisk ved kontakten her i nov. 09. Derimod må jeg mistænke psykosenære oplevelser i den massive belastning hun har været ude for nu i over 3 år. Jeg ser heller ingen erhvervsevne overhovedet og vil betone vigtigheden i ikke at belaste EE med krav om at arbejde, da hendes psykogene gener da vil blusse op. EE har behov for at blive skærmet og hendes massive invaliditet er desværre varig og permanent. Jeg ser heller ingen muligheder for indtræden på det ordinære arbejdsmarked. Jeg skal hermed foreslå forvaltningen om at indlede sag om FØP.
Den er er også rimeligt skarp af have med i skuffen, og sagsbehandleren har først fået den idag. I og for sig er det vel lægekonsulenten der i sidste ende skal give sin vurdering? Han skrev øverst i sin første vurdering af sept. 09: "Der anmodes om en vurdering af den varigt nedsatte funktionsevne."
Dengang havde han "kun", en arbejdsevnevurdering, status rapport fra min psykolog samt en special læge erklæring fra en af kommunens valgte psykiatere. Det var ham der bemærkede, at der burde indhentes rapporter fra min psykiater, min læge, fra min indlæggelse på skadestuen og så var han uforstående overfor hvorfor jeg behandles kognitivt, da dette iflg. ham ikke er sædvanligt i forbindelse med grænsesætning.! Denne vil jeg gerne have min psykolog til at forklare for ham også selvom min psykiater i sin rapport at mine psykolog behandlinger forekommer mig godt og at han ikke kan pege på andre behandlingtyper.
Der bliver lidt at koge sammen for min sagsbehandler, puha, jeg må tage en dag ad gangen og se hvad det ender med. Der går nok nogle måneder endnu før jeg er ved vejs ende i min sag.
kh. EE