Puha, har ikke ORKET at skrive LÆNGE... I hvert fald ikke om min egen sag. Har ofte tænkt tanken at jeg ville komme med en opdatering, men.... Den er bare ikke blevet til mere.... Dumt er det jo - specielt med tanke på at jeg NÆRlæser alt på denne dejlige side.... Ihhh hvor har jeg lært meget, blevet bekræftet i mange af mine fordomme overfor systemet og ikke mindst er jeg blevet LYKKELIG på de menneskers vejne, hvor tingene ENDELIG lykkedes....
Min situation er jo ikke bedre end den plejer at være. Jo, Jeg er da endelig af med min brækkede arm. Det tog lige akkurat 11 uger i skinne, og siden da noget genoptræning, da armen jo var blevet helt slap - hehe... Ryggen mærker jeg til tider, men de advarede mig også på hospitalet om, at det kunne tage rigtig lang tid med slaget, og at visse "drejninger" i ryggen ville gøre ondt længe...
Psyken derimod.... Puha... Jeg må sq godt nok indrømme, at nu KAN jeg ikke tage mere... Hver gang jeg føler en lille smule håb for fremtiden, og hver gang jeg tillader mig at dagdrømme, om for raske mennesker HELT basale ting, blir jeg ramt i hovedet af noget der er værre end Tahitis jordskølv og Asiens tsunami... Ja, jeg ved godt det er en slem ting at sige, men for MIG føles det jo sådan...
Nå, nu til mine problemer... Jeg blev jo kastet af hesten og var hjemme i 3 uger, men valgte i samarbejde med anden aktør at følge kurset jeg var tilmeldt. Vi blev dog enige i, at jeg kunne nøjes med at komme én dag i ugen - nemlig den dag, der var fokus på psykiske ting og hvor vi havde en lille "eksklusiv" udvalgt gruppe, der fik en form for gruppe terapi. Jeg var rigtig glad for at deltage i dette meget korte forløb, men var så også ødelagt nogle dage derefter. Derudover havde jeg et ugentligt møde med PRAKTIKANTEN på 22 år, som var tilknyttet mig som konsulent. Vi havde nogle fine møder, så ingen problemer der.
Så en dag i slut november sker det... "Konsulenten" siger til mig at kommunen vil stoppe mine SD pr 10 januar 2010. Jeg bryder fuldstændig sammen på kontoret - I kender ok følelesen. Kan ikke trække vejret, hyperventilerer, tudbrøler, ryster og ender med at falde fuldstændig sammen. Pigen ved virkelig ikke hvad hun skal gøre "med sådan en som mig". Vi får afslutet mødet på én eller anden måde. Husker ikke hvordan. På vej ud ad døren spørger underviseren af min gruppe terapi mig om jeg er ok - hvortil det hele starter forfra inde på hendes kontor. Hun er klar til at indlægge mig på psyk med det samme. Får sagt nej tak og kommer på én eller anden måde hjem.
De følgende møder bruger vi på at opdtarer RP, og lige efter jul bliver denne sendt til kommunen. Samtidig har jeg været hos erhvervspsykologen på anden aktørs sted og haft nogle gode samtaler med denne. Han er fuldstændig knust på mine vejne, over at jeg 10 januar vil stå uden indtægt. han vil anbefale kommunen at give mig FP med revurdering efter et vist antal år. Han viser mig hans udtalelse og fortæller mig, at hans chef har presset ham til at slette hans anbefaling. Fair nok, de arbejder trods alt for kommunen, og som psykolog må han jo ikke sige sådan - men bare at han sagde det til MIG, var sq skønt....
Efter nytår tager jeg fat i min nye fagforening og beder dem om hjælp ift hvad der videre skal ske. De kan ikke hjælpe mig, da jeg er indmeldt hos dem EFTER at min sag er startet, så jeg står helt alene. Sender en mail til SB og hører hende om hvad jeg skal forventer efter 10/1. Inget svar, men 8 dage senere får jeg et brev med indkaldelse til møde. Tager derind og føler mig godt forberedt, da jeg jo har skrevet en masse ned her fra siden. Blir høvlet fuldstændig ned, men på den der SØDE måde som bedrevidende, velfungerende mennekser nu engang formår at gøre.... Får af vide at hun IKKE vil anbefale at forlænge mind SD, da jeg ikke er helbredsmæssigt afklaret og ikke har fået vurderet min arbejdsevne (da kastet af hesten satte en stopper for det). Hun vil indhente ny status fra min læge og jeg ved min læge skriver KRONISK om min sygdom. Derefter vil hun MÅSKE kontakte LK, men det kom an på hvad lægen skrev.
Ugen efter får jeg opfølgningsplan. Jeg bad om referat af mødet, da jeg har mega dårlig hukommelse. Sjovt nok står der i denne plan INTET om mit spørgsmål til hende om at jeg beder om dokumentation for at de LOVLIGT smider mig ud af SD og på kontanthjælp (som jeg ikke kan få, da jeg har boet i Malmö) Hun blev forøvrigt halvfornærmet da jeg bad om dette.... Hihi...
Det viser sig HELDIGVIS at den 10 januar, var stoppet for kurset hos anden aktør og IKKE stop af SD. Stoppet kommer først (??????) 28 februar 2010.
Så sker der INTET videre i min sag. Så i søndags sad jeg hjemme og tænkte (ja, det var en GOD dag - hahaha) på hvad der videre skulle ske i min sag og forfattede denne mail til hende og sendte den samtidig til mig selv samt sagsbehandler hos fagforening.
"Hej X.
Jeg flytter hjem til Århus den 1. marts 2010. Vil du være venlig at fremsende hele min sag med alle sagsakter til min nye kommune?
Min nye adresse blir XXXXX.
Jeg afventer desuden svar på min sygedagpengesag. Da jeg ikke har haft partshøring eller har haft min ressourse profil til gennemlæsning og ej heller har modtaget det lovlige 2 ugers varsel om stop af sygedagpenge, forudsætter jeg at mine sygedagpenge fortsætter efter 1. marts 2010.
Mvh Frk Norden"
Modtager dette svar:
"Hej
Frk Norden.
Din ressourceprofil bliver sendt til kommentarer en af næstkommende dage. Den sendes til din nuværende adresse. Derefter sendes der partshøring, og dernæst vil der tages endelig stilling til ophør af din sygedagpengeudbetaling.
Dvs. dine sygedagpenge ikke vil ophøre 01/03-10, men kort derefter.
Så afvent din profil en af de næste dage.
Sagsakterne kan vi godt sende videre, men dette gøres, når der er truffet afgørelse i sagen.
Fra næste uge, er der en anden sagsbehandler, der får din sag. Send derfor ikke dine kommentarer til denne mail.
Håber det bliver godt for dig, at komme tilbage til Århus."
GULP!!!!! Føler lidt at hvis jeg IKKE havde kontaktet hende, havde de bare sløset min sag (IGEN) og glemt alt om mig. Og måske havde mine SD fortsat. Tager igen fat i fagforening, men de kan stadig ikke hjælpe mig, da det jo er samme sag som tidligere - dvs den er startet INDEN jeg kom i fagforening. Hun vil vildt gerne hjælpe mig men chefen siger nej. Finder dog så meget styrke at jeg kommer på en plan... Denne sender jeg på mail til fagforeningen og den ser sådan ud:
"Hej X,
Det var desværre også det jeg regnede med. Tusind tak fordi du ville lytte. Jeg ringede til århus Kommune, men deres sygedagpengekontor havde kun tlf tid til 11.30, så jeg kom lige 7 minutter for sent. Ringer til dem i morgen. Derudover vil jeg afvente papirer fra kommunen, og kommentere ALT jeg bare kan. Mandag når jeg er kommet til Århus, vil jeg bestille tid hos mine nye læger, så de kan "lære mig at kende", min journal blev sendt til dem i sidste uge. Blir der dato på afslaget for yderligere forlængning, vil jeg dagen inden stoppet gå til Århus Kommune og søge førtidspension på §17 foreliggende grundlag. På den måde kan det være jeg kan åbne deres øjne op for min sag hos dem.
Tak for din hjælp,
Mvh Frk Norden"
Og NU, kære k10'ere, efter denne MEGET lange smørre, tilspørger jeg jer!!!! HVAD havde I mere gjort? Hvad skal jeg slå på? Hvordan skla jeg overleve? Hvordan skal jeg orke kampen mod sygdommen samtidig med at økonomien truer min eksistens? Skal jeg VIRKELIG gå på arbejdsmarkedet fuldtid i 3 måneder og håbe på jeg kan klare det, og hvis det ikke går, håbe på nye SD? HJÆLP, jeg føler mig klar til at hoppe ud over en bro (nej, jeg er ikke suicidal, men det er sq ved at være tæt på).... Hvordan skal jeg kunne komme mig over min stress og min meget svære depression og angst, når jeg hele tiden tager et skridt frem og ti tilbage.....?
Min bank vil forresten ikke hjælpe mig med økonomien, da jeg netop har solgt min ejerlejlighed med et underskud på 150.000 som jeg i forvejen får svært ved at betale af.
Undskyld min MEGET lange smørre, havde vist brug for at komme af med det....
