Se enkelt indlæg
Gammel 15-02-2010, 13:47   #46
Enteneller
Jeg bor her på K10
 
Entenellers avatar
 
Tilmeldingsdato: 10-03 2009
Alder: 55
Indlæg: 5.190
Blog Indlæg: 1
Styrke: 22
Enteneller er ved at flytte ind på K10Enteneller er ved at flytte ind på K10
Møde på torsdag.

Hej med jer,

Åhhh jeg har fået mail fra min sagsbehandler, som iflg. min forrige sagsbehandler skulle være faglig koordinator, men titler sig selv ved arbejdsmarkedskonsulent !!. Jeg skal til møde med hende på torsdag og jeg er allerede giga nervøs. Først prøvede jeg ,at rykke mødet til en anden tid i denne uge, men det kunne hun ikke, så rykkede vi det til onsdag i næste uge og nu forsøger jeg at rykke det tilbage til på torsdag som hun foreslog i første omgang, jeg kan ikke vente en hel uge. Jeg har sikkert allerede forvirret hende en del .

Min sag går ud på at jeg skal afklares mod ftp., der er for flere uger siden kommet nye læge dokumenter, som lægekonsulenten mente var en god idé at indhente. Jeg har spurgt hende hvad mødet som sådan går ud på, så jeg kan få noget ro på og ikke overanalysere det, som jeg jo har tendenser til .

Hun skriver:

"Formålet med samtalen vil være at drøfte om, der foreligger de nødvendige lægelige akter i din sag ift., at du gerne vil have, at Jobcenteret afklarer din arbejdsevne med henblik på, om du opfylder betingelserne for førtidspension. I den forbindelse vil jeg også kort fortælle dig om reglerne for tilkendelse af førtidspension, så vi er sikre på, at vi ved det samme.

Jeg kigger selvfølgelig din sag igennem inden du kommer, så jeg er forberedt. Du er velkommen til at skrive til mig med konkrete ting, hvis der er noget, du gerne vil have, at jeg undersøger inden."


Uuuhhhh, jeg er allerede nervøs, jeg ved jo ikke hvor hun står, hvad hvis hun ikke vil indstille mig til pension?, hvad hvis hun vil, men jeg får afslag?. Det kører rundt oppe i kasketten på mig.

Jeg har tænkt på, at spørge hende om de nye lægepapirer igen skal over lægekonsulenten, fint nok med mig, men så kunne jeg godt tænke mig at vide tidshorisonten. Skal jeg lade være med at spørge om noget og blot vente til mødet ??. Er der noget I syntes der vil være en god idé at spørge om forinden, nu hvor hun tilbyder det. ? Jeg er i syv sind og kan slet ikke vente til på torsdag. !!

Tillæg: Nå mødet bliver på onsdag i næste uge i stedet, jeg kunne ikke nå at rykke det om. Æv, bæv. Dog fik jeg spurgt til det med lægekonsulenten og de nye papirer, samt om han måske ville kunne nå at få kigget på dem inden vort møde. Der skriver hun, at hvis der er tilkommet nye lægepapirer, så skal det over ham og hun vil se om han kan nå at lave sit læge skøn forinden vort møde. Dvs. hun har slet ikke set min sag endnu, men måske henter vi alligevel lidt tid ved at få lægekonsulenten igang med de nye rapporter. Så noget er jo godt for noget. !!
Kh. EE

Sidst redigeret af Enteneller; 15-02-2010 kl. 14:11.
Enteneller er ikke logget ind   Besvar med citat