[Benny Gerhard]

Søborg d. 12.01.2010

Statsforvaltningen Hovedstaden
Borups Allé 177
2400 København NV

Journal nr.: xxxx-xxxxxx

Kære Nævn

Fra Folketingets Lovsekretariat er jeg kommet i besiddelse af følgende – Spørgsmål nr. S 1691:

Det ryster mig at læse, at når en truffet afgørelse af en kommunalbestyrelse ændres af et socialt nævn til fordel for en borger, vil den ændrede afgørelse som udgangspunkt have virkning fra det tidspunkt, hvor kommunens oprindelige afgørelse havde virkning.

Gladsaxe Kommune fratog mig 75% af min hjælp i 2001 ved at lade sagsbehandleren ”lyve” om min funktionsevne. Jeg har således, ved en sagsbehandlers brug af ”usandheder” mistet alt hvad jeg fysisk gennem 16 år, havde genoptrænet siden min tilskadekomst. Min økonomi (erstatning) er kørt i sænk.

Det Sociale Nævn omgjorde i maj 2005 kommunens afgørelse til at jeg var berettiget til døgnhjælp.
Jeg har ikke efterfølgende modtaget nogen kompensation – eller er blevet oplyst om, at Det Sociale Nævns omgørelse har virkning fra det tidspunkt hvor kommunens beslutning havde virkning.

Citat: Har en kommunalbestyrelse truffet en afgørelse, der ændres af et socialt nævn til fordel for en borger, vil den ændrede afgørelse som udgangspunkt have virkning fra det tidspunkt, hvor kommunens oprindelige afgørelse havde virkning således, at kommunalbestyrelsens oprindelige afgørelse ikke får økonomisk betydning for hverken borgeren eller kommunen. Citat slut:

Citat: Fejl i den offentlige forvaltning skal undgås, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, hvis en kommunalbestyrelse bevidst træffer forkerte afgørelser, herunder lægger usaglige hensyn til grund for behandlingen af en sag. Citat slut:

Citat: En kommune vil kunne ifalde erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatnings-principper overfor en person, der har lidt et tab som en forudsigelig følge af en forsætlig eller uagtsom adfærd fra kommunens side.
Kommunalbestyrelsen har efter § 15 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og efter § 2 i lov om kommunernes styrelse ansvaret for, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed efter den sociale lovgivning. Citat slut:

Gladsaxe Kommune har ved sin handling sparet (kommunens opgørelse) 2.141.064,85 kroner i form af frataget hjælp, der end ikke kunne dække mine nattetimerne hvor jeg på grund af korte sener i fingrene, ligger med hænderne totalt fixeret i nogle skinner som beskrevet i min læges statusattest, med det formål at bevare den resterende håndfunktion.

Dette har betydet, at jeg måtte tage lån i hus for selv at betale for hjælp til at dække natten, samt til at køre mig til den daglige nødvendige træning, indtil min Bank sagde stop. I dag er jeg opført i RKI, og fysisk sat mange år tilbage. Det er et stort tilbageskridt jeg aldrig kommer mig over, hverken fysisk eller psykisk.

Spørgsmål nr. S. 1691: ”Hvad er ministerens holdning til, at en kommune kan opnå en økonomisk gevinst ved at bryde gældende lov”?

Mine spørgsmål til Det Sociale Nævn…·
. Hvorfor og med hvilken begrundelse har Det Sociale Nævn undladt at oplyse mig om mine rettigheder om, at når nævnet omgør en kommunes afgørelse, har det opsættende virkning fra det tidspunkt hvor kommunens oprindelige afgørelse havde virkning?

· Hvorfor og med hvilken begrundelse skulle sagen trække ud i 3 år, når kommunens sagsbehandler i 2000, og altså som grundlaget for at hjælpen blev nedskåret, har stukket ”en fed løgn” på tværs af mit faktuelle handicap, til lægekonsulenten?

· Hvorfor omgjorde Det Sociale Nævn ikke sagen mod Gladsaxe Kommune i min første anke med nævnets afgørelse (j.nr. 2000-654/147) af 31. maj 2001, når min egen læges lægedokumentation var den samme?

· Hvorfor har Det Sociale Nævn ingen kommentarer til at Gladsaxe Kommunes sagsbehandler gav usande og retstridende oplysninger til lægekonsulenten. Oplysninger om mit funktionsniveau, der i princippet fjernede mit handicap, og som kostede mig fratagelse af 75% hjælp i 3 år?

· Hvorfor omgør nævnet kommunens afgørelse ved at skrive… Citat: Nævnet finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at kunne kritisere kommunen for ikke at have levet op til begrundelseskravene i forvaltningsloven? Citat slut – når kommunen bevidst har løjet om mit handicap?

Hvorfor har Det Sociale Nævn ikke kritiseret, at - Officialprincippet § 10 ikke blev opfyldt?
· § 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Hvilke oplysninger skal myndigheden indhente?
· 73. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger, myndigheden skal indhente. Dette vil ofte kunne udledes af de sociale love, der indeholder betingelserne for, hvornår borgeren er berettiget til at modtage hjælp. Officialprincippet indebærer også, at det er myndighedens ansvar at afklare bevismæssige uklarheder.

· Hvorfor har Det Sociale Nævn ikke stillet krav til, at Gladsaxe Kommune løftede bevisbyrden for at” jeg selv” kan cykle – når det er argumentationen for, at fratage mig 75% af min hjælp?

· Hvorfor har Det Sociale Nævn ikke grundlag for at kritisere begrundelseskravene, når kommunen lyver og tilsidesætter faktuelle lægeoplysninger fra min egen læge?

· Hvordan kan Det Sociale Nævn nøjes med at skrive i afgørelsen – Citat: Begrundelsen er endvidere, at kommunen ikke har godtgjort, at De kan klare Dem med hjælp udmålt ud fra et mindre timetal? Citat slut: – når kommunen bevidst har løjet om mit handicap?

Vedlagt kopi: Beregning (kommunens) af hvad Benny Gerhard ville have fået udbetalt i tilskud,
såfremt han havde haft 128 timer om ugen.
” ” Folketingets lovsekretariat – Spørgsmål nr. S 1691

Jeg afventer en hurtig uddybende redegørelse, og afklaring af mine rettigheder!

Kopi sendt til Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Benny Gerhard