Emner: Brøk pensjon
Se enkelt indlæg
Gammel 12-01-2010, 20:34   #10
brøkpensionist
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-02 2009
Indlæg: 471
Blog Indlæg: 3
Styrke: 16
brøkpensionist er ny på vejen
Endnu et link

Her er endnu et link til den norske trygdeloven:

http://www.lovdata.no/all/nl-19970228-019.html


Jeg kan ikke se forskel på den norske og den danske måde at tilkende trygdepensjon/social pension på, og derfor holder jeg fast ved, at du efter art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 har ret til en fuld norsk trygdepensjon, fordi du på ansøgningstidspunktet om norsk trygdepensjon har haft (og nok stadig har) fast og lovligt ophold i Norge.

En brøkpension skal de norske myndigheder derfor kun beregne for unionsborgere, der er flyttet til en anden medlemsstat indenfor Fællesskabet, inden personen søgte om norsk trygdepensjon, hvilket f.eks. fremgår af Arbeidsdepartementents vejledning om norsk lovgivning i forhold til EF-forordning 1408/71 under afsnittet omkring eksportabilitetsprincippet i forordningen, hvor der står:

"Når det gjelder kontantytelser som for eksempel pensjoner, innebærer eksportabilitetsprinsippet at et beløp som svarer til den pensjonen som er tjent opp, skal sendes til den som har tjent opp pensjonen, i den EØS-staten der vedkommende bor."

Du er derimod muligvis berettiget til brøkpensioner fra de lande indenfor Fællesskabet, hvor du har opholdt dig som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller student, som skal tillægges dine norske pension.

Endvidere fremgår det af Arbejdsdepartementets vejledning om norsk lovgivning i forhold til EF-forordning 1408/71 under afsnittet om sammenlægningsprincippet, hvor der står:

"Som en illustrasjon kan vi nevne at den norske folketrygdloven gir grunnpensjon bare til en pensjonssøker som har bodd i Norge i minst tre år i tiden fra fylte 16 år og til og med det året vedkommende fyller 66 år. For rett til tilleggspensjon kreves det tre år med pensjonspoeng. Etter sammenleggingsprinsippet skal man ta hensyn til pensjonssøkerens opptjeningstid i de andre EØS-statenes pensjons- og trygdesystemer når man skal undersøke om treårskravet i den norske folketrygden er oppfylt. I praksis betyr dette at en pensjonssøker som har vært medlem i en eller flere EØS-staters pensjons- og trygdesystemer i til sammen to år, vil få pensjon fra den norske folketrygden når vedkommende har vært medlem i folketrygden i ett år. Da er nemlig treårskravet oppfylt."

Det vil sige du er berettiget til grunnpensjon og til tilleggspension efter 3 års bopæl i Norge, men hvor Norge skal sammenlægge 2 års bopæl i andre medlemsstater indenfor Fællesskabet, så du kan skal have boet i Norge i mindst 12 måneder for at være berettiget til grunnpensjon og tilleggspensjon, hvis du ikke har boet 3 år i Norge.

Jeg henviser i denne sammenhæng også til EU-dommene sag C-326/90, sag C-456/02, sag C-184/99, sag C-224/98 , sag C-85/96 og sag 122/84, som alle klart og tydeligt fastslår, at det er ulovligt at stille en unionsborger, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 dobbelte betingelser om forudgående bopæl og beskæftigelse i opholdsmedlemsstaten for ret til en social ydelse efter opholdsmedlemsstatens sociale lovgivning, og at det derfor er ulovligt at nægte unionsborgere fulde sociale ydelser efter opholdsmeldemsstaten samtlige sociale lovgivning som f.eks. fuld kontanthjælp som garanteret eksistensminimum, fuld førtidspension som garanteret mindsteindkomst for invalide, fuld folkepension som garanteret mindsteindkomst for ældre og fulde familieydelser, fordi unionsborgere, der er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71 ikke skal tåle en nedsættelse af en social ydelse, fordi de har gjort brug af retten til frit at færdes og tage ophold og af arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesskabet.

Derfor synes jeg du skal henvise din bopælskommune i Norge til disse EU-domme, inden de afgør din klage mod norsk brøkpension.

Og jeg synes du også skal henvise til Den Nordiske Konvention om social sikring, som giver ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere ret til opholdsmedlemsstatens fulde grundpension.

Og derfor skal du vel ikke straffes for at have været vandrnende arbejdstager efter EF-forordning 1408/71, når ikke-erhvervsaktive nordiske statsborgere efter Den Nordiske Konvention om social sikring kan begunstiges med en fuld grundpension.

Sidst redigeret af brøkpensionist; 12-01-2010 kl. 23:45.
brøkpensionist er ikke logget ind   Besvar med citat