Se enkelt indlæg
Gammel 10-12-2009, 06:01   #1
Jelle
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 10-12 2009
Indlæg: 4
Styrke: 0
Jelle er ny på vejen
Thumbs down NY herinde og ny i systemet. Kæmper en evig kamp mod min sagsbehandler.

Jeg er ny herinde, men har virkelig brug for hjælp.

Jeg er 21 år og lider af slidgigt i kæben. Jeg har gået på hf indtil for nylig (stoppet i oktober) og har derefter søgt om kontanthjælp- jeg er ikke medlem af en a-kasse. Da jeg ikke har nogen erfaring med systemet, så forventede jeg, at kommunen ville hjælpe mig på vej.

Min slidgigt har medført til at jeg måtte droppe ud af skolen (jeg mangler et år af min HF). Jeg går til en specialist og til behandling på Hillerød Hospital. Så langt, så godt.
Jeg lider dagligt af smerter og mange dage kan jeg dårligt tale eller overhovedet spise grundet mine smerter. Derfor tager jeg mange smertestillende for overhovedet at kunne sove eller i det hele taget bare at kunne komme gennem dagen på. Desværre er det ikke en "synlig" sygdom og derfor kan det være svært at forklare folk, at det virkelig gør ondt og sætter en stopper for alt i min dagligdag.

Jeg prøver så at forklare min sagsbehandler, at jeg ikke kan varetage et arbejde lige i øjeblikket og at jeg venter på at blive opereret. Hendes svar på dette var: "tag dig sammen og træk noget frisk luft, du spænder jo bare i kæben"- og derved blev jeg tilmeldt et projekt kaldet "Komvidere". Jeg møder op en enkel dag for at prøve. Resultatet bliver så, at gigten var så slem, da jeg kom hjem, at mit ansigt hævede op. Herefter vælger jeg så at sygemelde mig. Hun ringer efterfølgende for at fortælle, at hun har stoppet min kontanthjælp. Jeg er uforstående og siger, at jeg så vil komme med en uarbejdsdygtighedserklæring. Hun siger så, at den vil hun ikke acceptere, da "folk jo har det værre end dig". Jeg ved godt der er folk, der er rigtig syge, men nu handler det om mig og hvad jeg kan klare, inden jeg falder i et dybt hul. Jeg synes ikke, at jeg kan være det bekendt overfor en fremtidig arbejdsgiver at have et højt sygefravær.

Jeg er grædefærdig, da jeg i forvejen har det rigtig skidt med, at jeg måtte droppe ud af min uddannelse og at jeg nu også skal overbevise kvindemennesket om, at jeg rent faktisk har en sygdom, der gør,at jeg lige pt. ikke kan arbejde eller gå i skole.
Hvad skal jeg gøre? hun snakker ned til mig, svarer ikke på mine telefonopkald eller mails, når jeg vil have fat i hende.
Håber på lidt hjælp, da min omgangskreds ikke kan sætte sig ind i det her.
Jelle er ikke logget ind   Besvar med citat