Se enkelt indlæg
Gammel 21-11-2009, 14:03   #10
velcro
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 19-05 2008
Indlæg: 331
Styrke: 17
velcro er ny på vejen
Hej Indiansommer.
Kan kun give dig ret. Jeg søgte selv om akt indsigt sidst min sag havnede i det sociale nævn. Og hov, sørme om min klage ikke var forsvundet ud af sagsbunkerne. En klage som jeg ikke har fået svar på. Og det var blandt andet derfor sagen blev hjemvist til kommunen til ny behandling.

Her lå sagen så og syltede i 5 måneder, da jeg involverede Borgerrådgiveren i København. Jeg har med deres vidne selv bedt om at der kom gang i sagsbehandlingen, men der skete intet. Derpå bad Borgerrådgiveren kommunen om at komme i gang med sagsbehandlingen ikke mindre end 3 gange. Og så først 10 måneder efter sagen blev hjemvist blev sagen startet igen.

I første omgang bliver jeg indkaldt til møde. Og ærligt jeg var ikke særligt forberedt. Min far havde lige overlevet et hjertestop, og vi børn var kaldt hjem, da det kunne gå begge veje. Og mødet blev afholdt efter endt arbejdsdag for mig hvor jeg er meget træt. Og så trak mødet ud i 1½ time i et meget, meget varmt lokale. Jeg fik derpå en stak papirer til partshøring. Og benået hele 6 dage til at komme med svar. Tja da det var over en weekend, hvor jeg var bortrejst, endte det med at jeg overskred fristen med 2 dage. Hvilket også er blevet bemærket.
Sagbehandleren ville nu have nye lægelige oplysninger. Og dem indhenter hun uden mit samtykke. Og det kan jeg så ikke lade være at gøre opmærksom på. For godt nok har jeg intet imod at der indhentes nye oplysninger, men ret skal være ret.
Øjenlægen svarer, men får sendt brevet tilbage fra kommunen med besked om at de intet kender til sagen. Jeg bliver så kontaktet af øjenlægen, og det aftales at hans udtagelse endnu engang fremsendes til kommunen. Samtidig modtager jeg et brev fra sagsbehandleren om sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes da øjenlægen ikke har svaret. Og hun nu vil rykke for svar. Og det gør hun, åbenbart i et meget ubehageligt tonefald, for min øjenlæge, der ellers er vandt til den slags skrivelser, er ganske rystet. Fortæller at det nærmest er et trusselsbrev der truer med bål og brand, hvad han så end mener med det.
Nå, over en måned efter at øjenlægens papir, er stemplet modtaget hos kommunen, får jeg så brev om at jeg skal partshøres i hans oplysninger. Og igen jeg får 6 dage til at svare. Herefter bevilliger kommunen sig selv 14 dage til at færdigbehandle sagen.

Jeg synes det er totalt urimeligt at kommunen først er 10 måneder om at starte sagen, og det tilmed med 3 formaninger fra Borgerrådgiveren. Og når andre inklusiv undertegnede skal give oplysninger, skal det ske omgående. Synes faktisk blot det viser at kommunerne gør hvad der passer dem. Både sagsbehandlingsmæssigt og som du skriver indiansommer, lovgivningsmæssigt.

Nu har jeg 4 uger til at klage i og den frist skal jo overholdes. Derpå har kommunen 4 uger til at genbehandle sagen, mon de kan overholde det???


Er din sag endeligt afsluttet hos kommunen og sendt til det sociale nævn? For har du ikke bedt kommunen om at uddybe den med delvist indgribende i dagligdagen? Når du skriver at du ikke er omfattet af personkredsen, er det så med de sædvanlige begrundelser om at kunne klare personlig hygiejne selv ect.? Synes godt nok den ydelse er underlig. Den skal jo netop kompencere for de udgifter man har som syg eller handicappet, som andre almindelige mennesker ikke har. Og når man læser lovgivningsteksten, ligger den godt nok langt fra virklighedens fortolkning.

Velcro
velcro er ikke logget ind   Besvar med citat