Se enkelt indlæg
Gammel 21-11-2009, 03:00   #16
superkok
Banned
 
Tilmeldingsdato: 09-10 2009
Indlæg: 1.801
Styrke: 0
superkok er ny på vejen
Ledighedsydelse
Når du får et fleksjob, mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge. Du har i stedet mulighed for at få udbetalt ledighedsydelse.

Du kan få ledighedsydelse:



•efter at du er godkendt til et fleksjob, mens du venter på et fleksjob (hvis du er dagpengeberettiget eller deltog i revalidering efter en erhvervsplan)
•ved uforskyldt ledighed
•i perioder med sygdom eller barsel
•når du holder ferie i fleksjob. Modtager du ledighedsydelse, kan du også få ledighedsydelse, når du holder ferie
•ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som du ikke har indflydelse på, fx ved sæsonarbejde eller vejrlig

For at få udbetalt ledighedsydelse skal du stå til rådighed for fleksjob. Du skal altså tage imod rimelige tilbud om fleksjob. Rimeligt arbejde er arbejde, som du kan klare, eventuelt efter en kort oplæring.

Får du ledighedsydelse og afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister du retten til ledighedsydelse i 5 uger. Hvis du inden for 1 år efter det første afslag igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister du retten til ledighedsydelse.

Du kan altså miste retten til ledighedsydelse, hvis du:


•ikke længere er berettiget til fleksjob
•bliver selvforskyldt ledig
•gentagne gange afslår rimelige tilbud om fleksjob
•generelt ikke er til rådighed for fleksjob

Selvom du mister retten til ledighedsydelse, betyder det ikke, at du automatisk mister retten til fleksjob.

Har du ikke har ret til ledighedsydelse, eller har du mistet retten til ledighedsydelse, kan du optjene ret til ledighedsydelse ved sammenlagt 9 måneders fleksjobansættelse inden for 18 måneder. Det samme gælder, hvis du modtager den særlige ydelse.

Ledighedsydelsen svarer til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Det er kommunen, der udbetaler ledighedsydelse.
Hvis du har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder, skal kommunen vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt.

link til resten og hvor jeg fandt det http://ida.dk/ansat/ansaettelsesvilk...edsydelse.aspx
superkok er ikke logget ind   Besvar med citat