Sagen i en nøddeskal er at jeg da jeg søgte hjælp i august sidste år havde jeg alle mine tænder i behold, men at det ville koste ca. 30.000 at bringe dem i orden, og så ville jeg kunne beholde dem mange år endnu. I de tretten måneder det tog at behandle min ansøgning om hjælp, har jeg mere eller mindre mistet 14 kindtænder ud af 16, nogle af dem sidder der endnu som stumper men står ikke mere til at redde. Kommunen har kun behandlet min sag ud fra §17 stk. 2 i loven om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.
Jeg har påberåbt mig at kommunen ikke har ydet den service og givet den information de burde have givet i henhold til serviceloven, og at de ikke har forsøgt at finde andre muligheder til at hjælpemig end § 17 stk. 2. hvilket de ligeledes burde gøre i henhold til service loven.
Kommunen oplyste mig at min eneste mulighed var at søge en §17 stk. 2, hvilket ikke er i overensstemmelse med sandheden, både sundhedsloven og tandplejeloven, giver kommunen mulighed for at hjælpe, uden papirerne kan jeg ikke huske det nøjagtigt, men der er yderligere et par andre love der også åber muligheder for at yde hjælp.
Jeg har også påberåbt mig at den lange behandlingstid har forårsaget en drastisk forværrelse at det oprindelige problem og at jeg nu istedet for 30.000 kan se frem til en udgift på et sted mellem 150.000 og 250.000 da jeg på grund af sygdom ikke kan bruge gebis, da jeg ikke kan have "løse" genstande i munden, dette har været prøvet før og min tidligere kommune endte med at bevilge mig en implantat som erstatning for en tabt fortand.
Desuden har jeg påvist at daværende sundhedsminister (nuværende statsminister) har i svaret på spørgsmål 90 fra sundhedsudvalget i 2007, udtalt at borgere der på grund af medicinforbrug for diverse sygdomme har og som oplever nedsat spytsekretion, og dermed øget karies aktivitet, kan få hjælp til tandpleje i form af tilskud fra det offentlige.
Jeg har fremlagt beviser i form af alt hvad der var i sagen af papirer, fra kommune og statsforvaltning (aktindsigt), tillige med uddrag af journaler fra læger og hospitaler, samt min tidligere danske tandlæge hvor jeg var i behandling igennem 6 år, og som roser mig til skyerne i forhold til egen indsats i at passe, pleje og bevare egne tænder.
Faktisk plejede hun at sige til mig, "hvis bare halvdelen af mine patienter, ville passe deres tænder halvt så godt som dig, så ville jeg være ovenud lykkelig"
Jeg har også påpeget at det er videnskabeligt bevist at hvis man har mindre end 6 occlusioner (sammenbidning af kindtænder parvis i over og undermund, det normale er 10) så er det sundhedsmæssigt uforsvarligt. Jeg havde alle mine naturlige occlussioner, da sagen startede, og har nu kun én tilbage.
Så nu er sagen i ankestyrelsens hænder, og det vil tage op til 5 måneder at vurdere sagen. Og så må vi se hvad de siger.
Ragdoll