Hejdien

Sane det jeg kan godt forstå dine tanker omkring din søn og som Helenekr skriver så er der ikke plads til alle i den rummelige folkeskole, politikkerne mener der er og siger der skal være plads, men de kender ikke til forholende og presset i den rumlige skole som de tror de har bygget op...

Du skriver følgende ...


Prøv at vende den om, for jeg kan love dig for at en specialeskole er meget mere gearet til at se det potentiale som din søn har og de er meget mere gearet til at udvikle det og i sidste ende vil din søn få en masse aha oplevelser sådan et sted kontra en skole hvor der hakkes på ham og hvor der er møder omkring ham hele tiden, han vil få det bedre med at være sammen med andre der har problemer også selv om det måske ikke er de samme problemer som han har...

Han kan måske vise sig at være en af de stærke i en speciel skole hvor han nu helt sikkert godt kan mærke at han er et problem og en af de svage ...

Jeg har en søn der bliver 23 han begyndte ikke at snakke og der var ikke nogen der fattede en meter af det da han var tre år sagde han stadig kun enkelte ord og de var svære at forstå han blev tjekket helbredsmæssigt alle steder og til sidst fandt de ud af at han intet kunne høre på det ene øre og havde høre nedsættelse på 80 % på det andet øre... og han blev opereret og det gik lidt bedre , men slet ikke nok han skulle lære alt det de andre havde lært på den halve tid....

Han kom på en speciel skole for tale handicappet og her udviklede han sig til et helt andet barn, fra at være ham der gemte sig i børnehaven og fra at være ham der prøvede at gå i et med væggen , blev han åben udadvent og meget søgenende i sit sprog han ville lære at tale .. jeg er sten sikker på (det var hans psykolog også ) at det var fordi han gik i specialeskole hver dag hvor andre også havde de samme problemer som ham han fik tid til at lære at tale og han fik tid til at opbygge en selvtillid ...

Efter et år her var det et helt andet barn der startede i folkeskolen, men også her måtte han have special undervisning fordi det viste sig at han var ordblind, hele hans vej igennem skole systemet har været en kamp og han er aldrig faldet til, og han har måtte knokle for sine ting jeg har to andre børn som er kreative unger de spiller synger tegner osv (og de gør det godt , den ene skal indspille musik i næste uge, den mindste er ved at forhandle en bogkontrakt hun skal illustre en børnebog om spøgelser ) de er ganske alm gennemsnits børn bogligt og klare sig rimligt i skolen mht lektier osv ,og min ældste ja han har sgi ikke rigtig nogen af de talenter .. Og han kan godt engang imellem finde på at spørge mig mor hvad gik galt ... hvorfor er jeg ikke som de to andre ... Må indrømme at jeg ikke kan svare ham men det er sgi fordi de to andre ikke har talentet fra mig af ved ikk hvor det kommer fra...

Men som jeg også siger til den ældste .. han har noget de to andre aldrig kommer i nærheden af ...

Han er trods handicap (han har også nogle fysiske handicap ) kommet igennem gymnasiet, han er i gang med pædagog uddannelsen han ville være socialpædagog men pt arbejder han i anden praktik med små klasser (sfo og hjælpelærer) og det viser sig at han har et utrolig flair for børn der er lidt anderledes, de søger ham hele tiden han kan få dem til at åbne sig og til at blomstre i en grad så hans praktik sted og vejleder på det kraftigste anbefaler ham at blive småbørns pædagog i stedet for og arbejde med de specielle børn .. og hvorfor mon ? mon ikke at det er hans egen svære skoletid der er hans force og han den vej har fået evne til at se hvem der har brug for ham, det tror jeg og som vi også har diskutteret herhjemme , det kan godt være at han den dag i dag stadig kæmper (uddannelse som ordblind kan være svært ) men han har helt klart lært at kæmpe , han har vist at han har fighter ånd og at han altid vil overleve det her, så kan det godt være at hans søskende har nogen talenter men det er helt klart ham der er en sureiver...

Og jeg er helt sikker på at det kommer i kraft af hans egne problemer at han udvikler sig i retningen som han gør ... Så jeg kan kun anbefale dig at sende din søn på specialskole for jeg tror aldrig at du kommer igennem til skolen ...

Jeg har det selv inde på livet på en anden måde godt nok , med min datter her drejer det sig bare om at jeg vil have at hun skifter klasse , men nej skolen ved bedre hun har bedst af at være i den klasse hvor hun ikke trives kontra i klassen hvor hendes venner er ..

Skole hjem samarbejde det er der ikke meget af kun på papir og kan forestille mig at det er det samme i din søns tilfælde at de så har travlt med at kigge på hjemmeforhold ja det er et problem, de skal selvfølgelig gøre det men de skal ikke stirre sig blinde på det for at finde nogen andre at pege fingere af , men det er desværre sådan de gør på mange skoler ...

Men faktisk er de ikke så slemme på specialskolerne (dem jeg kender ) som de er på folkeskolerne så jeg kan forestille mig at det kunne vise sig at være en kæmpe gevinst for både dig og din søn , og din søn er jo ikke et problem han er et specielt barn som skal have specielle mennesker til at hjælpe ham med at finde hans evner vi kan sq ikke alle sammen være matematiske genier (sagt af en der slår bak bare vi siger ordet tabel ) ha ha ..

Jeg håber du træffer den rigtige beslutning for din søn, men tænk også på om ikke det for dig kunne være fantastisk at få kampen overstået og måske få fred omkring dig og din familie det kunne lyde sådan ...

Og husk din søn er ALDRIG et problem uanset hvad de skulle sige på skolen han er Speciel og kræver speciel behandling, det er skole systemet der ikke er indrettet til ham og ikke ham der ikke er indrettet til skolesystemet ..