alle mulige speciallæger (neurologer, reumatologer, egne læger) har en tendens til at slå på psykiske årsager, når de
ikke kan finde ud af hvad man fejler.
Dette ses også i kommunalt regi - både sagsbehandlere og sociallæger tyer til denne nemme (og ofte forkerte) forklaring.
Kunne man forestille sig, at psykiateren tildelte reumatologiske sygdomme lige så rundhåndet, når de ikke kan finde en psykisk diagnose? Nej vel?
Derfor mener jeg det er
vigtigt at I - så snart I får kendskab til psykiske gisninger i jeres sag,
slår ned på dette, og jf. retssikkerhedslovens §10
forlanger en henvisning til en
god psykiater, for at afklare om det er det i fejler.
Tror ærlig talt at sagsbehandlerne vil trimle bag af stolen, hvis de bliver holdt op på disse gisninger! Det vil da også se underligt ud, hvis kommunen gisner om det psykiske, men ikke vil lade jer undersøge af en psykiater.
Når det er sagt ved jeg godt, at det er grænseoverskridende at be om dette, men jeg vurderer at det vil spare noget tid i systemet, inden endelig afklaring.
