Se enkelt indlæg
Gammel 21-09-2009, 14:08   #9
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.821
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ja, det er vist den værste sag jeg har kendskab til. Gyseligt. Vi må gøre Rudersdal opmærksom på at med den holdning til lovgivningen må vi gøre dem opmærksomme på for at have den holdning til handicappede, så skal man ikke omgås lovgivnngen andet sted.


Kære socialminister Karen Ellemann
Kære borgmester Erik Fabrin, Rudersdal kommune og formand for KL.
Kære samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Kære medlemmer af Handicaprådet i Rudersdal kommune.

For at forstå min fokusering på netop Rudersdal kommune beder jeg venligst læseren se følgende indlæg fra TV2 Lorry fra den 18.september 2009:
http://www.tv2lorry.dk/moduler/nyhed...D=1&vId=504403 omhandlende en ung, 19 årig muskelsvindsramt, kvinde Camilla Rudendal, som mod sin vilje er tvunget ud i arbejdsprøvning. Bemærk venligst at Camilla er tilsluttet respirator og har hjælpere 24 timer i døgnet og som skal have renset sit svælg og hals, igennem tilslutningen i hendes hals, 20 gange i døgnet. Derved kan enhver vil forestille sig Camillas søvnrytme?

Lyt også nøje til Beskæftigelseschef, Rudersdal kommune, Susanne Vænggaard`s udtalelser, her citeret "lovgivningen er nød til at overholdes til punkt og prikke og ikke bare være lemfældig" og med denne udtalelse endnu engang kræve at den unge kvinde skal ud i endnu en arbejdsprøvning.

Trods at lovgivningen dog klart tillader at i slige sager kan der undgås arbejdsprøvningen for at tilskynde en hurtig pensionering. Men en fast hånd i disse tider har vel sin berettigelse. Så lovgivningen skal overholdes "til punkt og prikke" hvilket, samtlige læsere af denne mail, vel har en vis forståelse for.

Trods forventet enighed i at lovgivningen skal overholdes, må det være tidspunktet at nævne tidligere konservative socialminister Palle Simonsens, kommentar i Politiken " Jeg savner en borgerlig anstændighed. Det er derigennem, at man lever op til sit ansvar for at hjælpe, udsatte grupper i samfundet"

Da jeg selv er kørestolsbruger, har jeg tidliger forsøgt at gøre Rudersdal kommune opmærksom på at politikerne ikke overholder lovgivningen. Her tænker jeg på Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med tilhørende Vejledninger samt fortolkning af samme fra Center for Politik og Jura, som er socialministerens personlige rådgivningskontor. En lille § med den store konsekvens. En § som mange kommuners embedsmænd ikke ønsker, der skal oplyses om til borgerne, da det er lettere at borgerne er uvidende om denne lovgivning, som Folketinget trods alt vedtog tilbage til den 1.juni 1998. Omhandlende, at kommunalpolitikerne skal vedtage sagsbehandlingsfrister inden for hvert socialt område og offentliggøre disse. Således at det er politikerne og ikke den enkelte sagsbehandler der bestemmer en kommunes serviceniveau, og derved ikke har mulighed for at fastsættet frister, i egne sager, alt efter hvilket humør man ellers er i. Det er det der kaldes retssikkerhed for de svageste. Uden succes har KL afvist at have dette lovbrud, som sit område.

På følgende link kan læses historik og dokumentation for det anførte samt tidligere velfærdsminister Karen Jespersen`s skærpelse af lovgivningen, L117, ( http://www.vfm.dk/data/Dokumentertil...rhedsloven.pdf ) for at modvirke bevidst misfortolkning af lovgivningen: http://www.k10.dk/showthread.php?t=5664

Her kan der læses om Rudersdal kommunes offentliggjort sagsbehandlingsfrister: http://www.rudersdal.dk/Kommunen/Om_...lingtider.aspx som tydelig er i strid med lovgivningen. Bevidst eller ubevidst?

Her vil jeg henleden opmærksomheden på følgende referat fra Handicaprådet den 18.juni 2009, punkt 210: http://www.rudersdal.dk/Kommunen/Pol...DFCC34C58.ashx hvor forvaltningen Gud hjælpe mig udtaler følgende: "Forvaltningen gør opmærksom på, at der ikke i lovgivningen stilles krav om sagsbehandlingsfrister, med undtagelse af tilbud på misbrugsområdet" hvilket er korrekt, hvis erkendelsen og viden om lovgivningen ikke ønskes eller er til stede

Sammenlig med en kommune der har forstået og vedkender sig lovgivningen: http://ipaper.ipapercms.dk/Middelfar...dlingsfrister/ så er det, desværre, tydeligt at Rudersdal kommune bevidst/ubevidst ikke overholder lovgivningen. Men det er der råd for. Jeg kun een mulighed. At klage til Statsforvaltning Sjælland, der så vil vurderer om der er grundlag for en tilsynssag. Det er hermed gjort.

Fordi det ellers vil tage 1 -3 år at overbevise en genstridig kommune at få vedtaget og offentliggjort sagsbehandlingsfrister, til gavn for retssikkerheden, for de svageste.

Skulle der blandt modtagerne af denne mail findes lyst til at kommenterer ovenstående ville det glæde mig, med det forbehold, at alt vil blive offentliggjort på www.k10.dk

Med ønsket om et behageligt efterår til alle og mange tanker til Camilla.

Med venlig hilsen

Peter Hansen
Debatør og rådgiver efter bedste evne på www.k10.dk

CC.: Socialminister Karen Ellemann, Muskelsvindfonden. Dansk Handicapforbund, Journalist Espen Slavensky,TV2Lorry,Peter Mailand, Lokalavisen samt offentliggørelse på www.k10.dk

bilag: Klage til Statsforvaltning Hovedstaden over Rudersdal kommunes manglende overholdelse af Retssikkerhedslovens §3 stk.2 med tilhørende Vejledninger samt fortolkning fra Center for Politik og Jura, af samme, som bekræfter, at vedtage og offentliggøre een generel sagsbehandlingsfrist, som i Rudersdal kommune, på 14 dage, er i strid med lovgivningen. Derfor ønsker undertegnede at Statsforvaltning Hovedstaden vurderer om der er grundlag for en tilsynssag for at få kommunalbestyrelsen i Rudersdal kommune til at vedtage sagsbehandlingsfrister i sociale sager, hvor det udmunder i en afgørelse, samt at offentliggøre disse frister. Således at de offentliggjorte frister bliver overholdt i 80-90% af tilfældende. Og hvis ikke dette lader sig gøre så at justerer de offentliggjorte frister således at borgeren til alle tider, på forhånd, kan se hvilket serviceniveau politikerne kan tilbyde sine borgere. MVH Peter Hansen

Sidst redigeret af phhmw; 21-09-2009 kl. 14:12.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat