K10 - Flexjob & Førtidspension - Se enkelt indlæg

Enteneller · 17-09-2009, 01:22

Hej Cat72,

Jeg følger dig fuldstændigt i dit indlæg, jeg har selv været i tilsvarende situation og siger du ikke stop nu så kan du risikere at ende med en depression.

Jeg gik også selv efter drømme fleksjobbet, dog max på 12,5 timer. Jeg var igennem 2 arbejdsprøvninger, den første var på 6-8 timer pr. uge og jeg pløjede mig igennem. Var blevet skilt og have "heldigvis" kun mine børn på 10 og 12 år hveranden uge. Jeg fortsatte i en arbejdsprøvning mere og i den sidste måned af denne nåede jeg de famøse 12,5 timer og jeg var lige til smerte laboratoriet der.

Desværre var der ikke noget job til mig og havde jeg set det realistiske i det ville jeg aldrig have kunne opret holde en arbejdsuge på 12 -15 timer i mere end en måned eller to. Efter den sidste arbejdsprøvning ville kommunen så have mig ud i en ny hvor jeg lige skulle nå 15 timer og så gerne et sted hvor jeg kunne ansættes. Men jeg røg fuldstændigt ned med nakken, fik voldsomme tvangstanker, måtte overdrage begge mine børn til deres far fuldtid og blev indlagt på psykiatrisk skade stue.

Jeg havde presset mig selv for hårdt, grænsen var nået og min krop sagde totalt fra. I dag bor mine børn stadig hos deres far, men jeg ser dem fast og vi har et godt forhold til hinanden. Dog har jeg meget svært ved at tackle min angst og stress, jeg holder meget af at være alene og få ro, så derfor kan jeg ikke have børnene i mere end en time ad gangen, det er for meget "ansvar" for mig.

Jeg søger nu ftp. men jeg fortryder at jeg ikke stoppede allerede efter den første arbejdsprøvning. Jeg har siden 2006 været smerte patient og det er psykisk relateret, nu må jeg lære at lytte til min krop på ny idet jeg igen igen har kørt den over som en anden stribe på vejen.

Jeg kan kun advare om at blive ved, ved og ved. Pludselig siger din krop bare fra, det kan være i form at depression, hjerneblødning eller andre grove overgreb på dig.

Måske skulle du tage en snak med din sagsbehandler om at du har det rigtigt dårligt for tiden og så høre om hvad der kan gøres. Måske skal du søge om ftp. med skånejob, hvor du er nu, eller få lavet lidt om på dine nuværende arbejdstider og skåne hensyn.

Held og lykke, jeg håber det bedste for dig.

17-09-2009, 01:22	#3
Enteneller Jeg bor her på K10 Tilmeldingsdato: 10-03 2009 Alder: 55 Indlæg: 5.190 Blog Indlæg: 1 Styrke: 22	Hej Cat72, Jeg følger dig fuldstændigt i dit indlæg, jeg har selv været i tilsvarende situation og siger du ikke stop nu så kan du risikere at ende med en depression. Jeg gik også selv efter drømme fleksjobbet, dog max på 12,5 timer. Jeg var igennem 2 arbejdsprøvninger, den første var på 6-8 timer pr. uge og jeg pløjede mig igennem. Var blevet skilt og have "heldigvis" kun mine børn på 10 og 12 år hveranden uge. Jeg fortsatte i en arbejdsprøvning mere og i den sidste måned af denne nåede jeg de famøse 12,5 timer og jeg var lige til smerte laboratoriet der. Desværre var der ikke noget job til mig og havde jeg set det realistiske i det ville jeg aldrig have kunne opret holde en arbejdsuge på 12 -15 timer i mere end en måned eller to. Efter den sidste arbejdsprøvning ville kommunen så have mig ud i en ny hvor jeg lige skulle nå 15 timer og så gerne et sted hvor jeg kunne ansættes. Men jeg røg fuldstændigt ned med nakken, fik voldsomme tvangstanker, måtte overdrage begge mine børn til deres far fuldtid og blev indlagt på psykiatrisk skade stue. Jeg havde presset mig selv for hårdt, grænsen var nået og min krop sagde totalt fra. I dag bor mine børn stadig hos deres far, men jeg ser dem fast og vi har et godt forhold til hinanden. Dog har jeg meget svært ved at tackle min angst og stress, jeg holder meget af at være alene og få ro, så derfor kan jeg ikke have børnene i mere end en time ad gangen, det er for meget "ansvar" for mig. Jeg søger nu ftp. men jeg fortryder at jeg ikke stoppede allerede efter den første arbejdsprøvning. Jeg har siden 2006 været smerte patient og det er psykisk relateret, nu må jeg lære at lytte til min krop på ny idet jeg igen igen har kørt den over som en anden stribe på vejen. Jeg kan kun advare om at blive ved, ved og ved. Pludselig siger din krop bare fra, det kan være i form at depression, hjerneblødning eller andre grove overgreb på dig. Måske skulle du tage en snak med din sagsbehandler om at du har det rigtigt dårligt for tiden og så høre om hvad der kan gøres. Måske skal du søge om ftp. med skånejob, hvor du er nu, eller få lavet lidt om på dine nuværende arbejdstider og skåne hensyn. Held og lykke, jeg håber det bedste for dig.