Jeg er helt enig - der skal være mening med galskaben, men det gælder dælme begge veje.
Grunden til, at de mener jeg skal stoppe med den ugentlige hundetræning er, at jeg er mere smadret om onsdagen efter jeg har været til træning tirsdag aften.
Det skal da siges, at mine forpligtelser tirsdag aften begrænser sig til at træne hvalpehold i 1½ time. Her står jeg op, sætter mig ned i små intervaller.
Resten af tiden i klubben står, sidder og går jeg som det nu falder for.
Jeg træner ikke selv hund.
Jeg synes faktisk ikke det er ret meget - og at lade være med at gøre det er i den grad at nedsætte min livskvalitet, da det er her, jeg har mit udvidede netværk. Det er der, jeg er sammen med mennesker og her, jeg samler mental energi til at klare resten af mit liv.
De huslige pligter har jeg helt overladt til min mand - støvsugning, gulvvask og alt, der strækker sig ud over at ordne en opvask eller en maskine vasketøj gør jeg slet ikke i. Og dette har begrænset sig yderligere efter jeg er kommet i virksomhedspraktik.
Linket som du gav mig Trold - omkring restituering - er faktisk lige præcis det, jeg mangler nu.
Jeg har altid restitueret mig efter et normalt socialt liv i weekenden (som eksempelvis at besøge venner og spise sammen - jeg drikker ikke alkohol, så DEN slags trækker mig ikke ned). Dette er foregået i starten af ugen - og slutningen af ugen er restituering efter at have været i min hundeklub tirsdag og torsdag.
Det kan godt mærkes, at jeg ikke længere har de dage.
Fra at tage smertestillende en til to gange om ugen, gør jeg det nu en til go gange om dagen - nogle gange tre.
Det er noget af en omvæltning - og nu skal jeg give endnu mere
