Se enkelt indlæg
Gammel 25-07-2009, 08:39   #1
bla-bla
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-05 2008
Lokation: Fyn
Indlæg: 231
Styrke: 17
bla-bla er ny på vejen
Sygemeldte mangler talerør

Noget tyder på, at opstramninger og øget pres på arbejdsmarkedet kan være en af årsagerne til stigningen af sygemeldinger. Antallet af stressramte og psykisk syge er nemlig steget markant fra 8,5 pct. i 2001 til 30,2 pct. i 2008, fastslår en ny under søgelse lavet af Danica Pension. Men kontrol og effektivisering er ikke nødvendigvis kuren, der skal til for at komme stigningen i antallet af stressramte til livs.

Under pres

De allerfleste stressramte og sygemeldte mennesker, jeg har stiftet bekendtskab med de sidste fem år, har absolut været kede af det pres om aktivering og konstante opsyn, som kommunen lægger for dagen. Presset har i mange tilfælde kun ført til mere stress og sygdom, hvilket er en alvorlig modarbejdelse af hensigten. En stressramt person har brug for fred og ro. Der er ingen pille i verden eller hurtig aktivering, som kan ændre det faktum, at stress kræver lang tids ro også fra kommuner, sagsbehandlere og i sidste ende regeringens side. Stressramte kommer ind under kategori to ved en sygemelding.

Årsag til stigning

Det er interessant, at antallet af stressramte er steget voldsomt samtidig med, at den nyliberalistiske opstramning med reformer har gennemsyret vores samfund de sidste otte år. Effektivisering, økonomisk udbytte og reformer er ikke just en gunstig cocktail for anti-stress. Et utal af lærere på folkeskole, gymnasium og universitetsniveau har måttet mærke effekten på egen krop. Det bliver spændende at se, hvad den nye enstrengede beskæftigelsespolitik vil gøre for sagsbehandlere i jobcentrene landet over, som i forvejen er stærkt underbemandede. Da tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) inden krisen udtalte sig om, at sygemeldte skulle presses i arbejde, mente mange, at det måtte være en dårlig joke. På det tidspunkt var han trods alt undskyldt af den manglende arbejdskraft i Danmark. Nu hvor krisen er indtruffet, så burde retorikken omkring sygemeldte og tvangsaktivering måske revurderes

læs mere
http://www.information.dk/195442

Sidst redigeret af bla-bla; 25-07-2009 kl. 08:56.
bla-bla er ikke logget ind   Besvar med citat