|
Danske myndigheder lader først og fremmest den danske lovgivning råde i sager, hvor EU-regler rent faktisk tilbyder danske statsborgere bedre vilkår.
Det skriver Kirsten Ketscher, professor og centerleder for Center for Retlige Studier i Velfærd og EU fra Københavns Universitet, i en kronik i dagens Berlingske Tidende.
Hun forstår godt, at sagerne om manglende information om mulighed for familiesammenføring i Udlændingeservice vækker forargelse.
Tvivsom praksis og ren ignorering
Men rent faktisk holder også både Velfærdsministeriet og Sundhedsministeriet EU-rettighederne i kort snor:
»Der er andre områder med mere tvivlsom praksis og ren ignorering af danske borgeres unionsrettigheder for ikke at tale om mangel på vejledning og information«, skriver Kirsten Ketscher og ser tegn på, at danske myndigheder fortolker lovens bogstaver til fordel for dem, der ikke bevæger sig.
Hjemvendt dansker sat på starthjælp
Også Ankestyrelsen indtænker i ringe grad unionsbegrebet. Således blev en dansker, der vendte tilbage efter flere års arbejde i et andet EU-land, sat på starthjælp herhjemme med den begrundelse, at han ikke har haft arbejde i Danmark efter hjemkomsten.
Men rent faktisk har selv samme borger en række grænseoverskridende rettigheder, herunder retten til social sikring og retten til at medtage familien. Rettigheder, alle danskere i princippet har haft siden 1973. Men også en rettigheder, vi aldrig har fået, konkluderer Kirsten Ketcher.
ritzau
|