Se enkelt indlæg
Gammel 14-06-2009, 12:08   #16
fiemie
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 17-11 2005
Alder: 51
Indlæg: 160
Styrke: 19
fiemie er rigtig godt på vej
Her er de helt officielle oplysninger om tilskud til psykolog via lægehenvisning:

Offentlige tilskudsordninger
Du kan med en henvisning fra din læge få tilskud til psykologbehandling, hvis du tilhører en af nedenstående personkredse:
•røveri-, volds- og voldtægtsofre.
•trafik- og ulykkesofre.
•pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
•personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
•pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
•pårørende ved dødsfald.
•personer, der har forsøgt selvmord.
•kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
•personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb.
•personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år .
Husk henvisning fra din læge
Du kan ikke automatisk få en henvisning, hvis du har været udsat for en eller flere af de anførte hændelser. Din læge skal skønne, at du befinder dig i en krise, som er udløst af det, du har været udsat for.

Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykologhjælp inden 6 måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du ønsker psykologhjælp.

Henvisning kan dog også udstedes senere og skal i alle tilfælde udstedes senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed. (Tidsbegrænsningen gælder ikke i forbindelse med incest/seksuelle overgreb eller depression.)

Hvis du er udsat for flere hændelser, giver hver hændelse mulighed for tilskud til psykologbehandling efter samme retningslinjer.


En henvisning giver ret til max. 12 samtaler, dog kan depressive opnå op til 2 x 12 samtaler efter henvisning fra egen læge.


Hvis du skifter psykolog
Henvisningen gælder stadig, selv om du skifter psykolog i forløbet. Fortæl blot den nye psykolog, at der er tale om et skift, så tager psykologen kontakt til regionen og får oplyst, hvor mange konsultationer, du har tilbage på henvisningen.


Og så vil jeg lige tilføje at det selvfølgelig kun gælder for psykologer, som har overenskomst med sygesikringen. Det er ikke alle, der har det. Det har ikke så meget med psykologen at gøre, som med noget "kvoteagtigt" i forskellige områder og lign.
Man kan finde en psykolog her: www.psykologeridanmark.dk Her står også lidt om andre tilskudsordninger, også om kommunerne:
Kommunalt tilskud
Kommuner kan ud fra en social og økonomisk vurdering i visse tilfælde bevilge samtaleforløb med fuld eller delvis offentlig betaling.


Man kan komme til en psykiater gratis med henvisning fra lægen. Og ikke alle psykiatere er sådan nogen, der bare kaster piller efter folk.

Til sidst vil jeg lige sige, at der altså også er gode og interesserede praktiserende læger, som også kan anbefale en god psykolog. Lad være med at generalisere: Læger, psykologer o.s.v. er jo lige så forskellige som alle andre mennesker.

Held og lykke!
fiemie er ikke logget ind   Besvar med citat