Se enkelt indlæg
Gammel 21-04-2009, 10:24   #3
sun-lady
Afhængigheds tegn af K10
 
sun-ladys avatar
 
Tilmeldingsdato: 16-01 2006
Lokation: Horsens
Alder: 67
Indlæg: 320
Styrke: 19
sun-lady er ny på vejen
Tak for svar Hejdien. Jeg synes egentlig også selv det er en ret spændende situation at stå i. Jeg er i hvert fald spændt på hvad der nu kommer til at ske, og hvor lang tid det kommer til at tage før jeg er afklaret.

I sin tid da jeg blev sygemeldt, røg jeg jo bare på kontanthjælp efter de 52 uger. Der var ingen opfølgning eller nogen der gjorde noget som helst for at få mig tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg fik bare et brev om at nu var det slut med sygedagpenge. Jeg anede ikke noget som helst om noget som helst, og resignerede bare. Tænk hvor anderledes det ville have set ud, hvis der allerede dengang var blevet gjort noget, for at finde ud af hvad jeg så skulle, når jeg ikke kunne arbejde på normale vilkår.

Ganske vist var der ikke noget der hed fleksjob dengang, så der var nok alligevel ikke ret mange andre muligheder end enten pension, eller kontanthjælp.

Jeg kan ikke selv se om jeg har mulighed for at komme tilbage til fleks igen, eller om det skal være en pension. Min læge har i flere år ment at jeg burde have pension. Selv lægekonsulenten mener ikke der er mere at komme efter. Det er mig selv der har kæmpet for at blive på arbejdsmarkedet.

Men nu er det ved at være mere end svært for mig selv, at se hvilke arbejdsfuntioner jeg ville kunne varetage. Så måske er jeg selv ved at være derhenne, hvor en pension ikke længere er et fy-ord

Men lad os nu se hvad der sker. Jeg skal i hvert fald nok holde dem til ilden. Nu ved jeg jo hvordan tingene er skruet sammen, og jeg ved en hel del mere om hvilke rettigheder jeg har, takket være K10.

Jeg skal nok skrive herinde, efterhånden som sagen skrider frem, så andre i min situation kan følge med. Men på lørdag flytter jeg og min datter i et lille hus på landet. Så kommer jeg først på nettet igen efter d. 7. maj.
__________________
/Solveig
http://basiscat.dk/
sun-lady er ikke logget ind   Besvar med citat