Se enkelt indlæg
Gammel 20-04-2009, 19:42   #5
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.809
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kære Therma-TpT.
Hjertelig velkommen. Du er havnet det rigtige sted. Læs følgende:

Stop af sygedagpenge

Hvis du er ved at være der hvor dine sygedagpenge skal stoppes pga varighedsbegrænsningen er der nogle ting du skal være særlig opmærksom på. Ting der skal være lavet af kommunen inden de kan stoppe dine sygedagpenge.

Lov om sygedagpenge siger:


Citat:
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Kilde: Lov om sygedagpenge


1) Dette betyder at hvis du venter på lægebehandling hvor der er en chance for at det kan medføre at du kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarkedet så vil du kunne bede om forlængelse efter denne paragraf stk 1 og du skal skrive dette til din sagsbehandler.

2) Dette betyder at hvis kommunen endnu ikke har fundet ud af hvad der skal ske og de vil stoppe dine sygedagpenge, så skal du gøre dem opmærksom på paragraf 27, stk 2 og bede om at blive forlænget, sådan at man kan iværksætte en arbejdsprøvning eller andet der kan bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Du skal være opmærksom på at denne mulighed kun gælder hvis ikke du allerede er blevet forlænget de 2 gange 13 uger som der er mulighed for i loven.

3) For denne gælder det at din læge eller andre læger skal skrive om det er sandsynligt at du kan vende tilbage til det almindelige arbejdsmarkedet inden for 1 år.

4) Denne gælder kun hvis man er døende og alle muligheder for behandling er udtømte.

5) Dette betyder at er du kommet til skade på arbejdet eller er sygemeldt i forbindelse med feks en arbejdsskade. Så kan kommunen ikke stoppe dine sygedagpenge så længe sagen ikke er afsluttet fra arbejdskadeforsikringen.

6) Hvis du er ved at få stoppet dine sygedagpenge, så kan du søge en § 17 om førtidspension på det forliggende grundlag. Dette vil medføre at kommunen ikke må stoppe dine sygedagpenge før der er truffet en afgørelse om hvorvidt du berettiget til en førtidspension eller ej.


Så skal du især også lægge mærke til §28 i Lov om sygedagpenge

I denne står der:


Citat:
§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.

Kilde: Lov om sygedagpenge


Du skal her være opmærksom på at din ressourceprofil skal være opdateret, det er ikke nok at der bare ligger en gammel ressourceprofil. Du kan læse om hvordan sagsbehandler og du skal udarbejde en ressourceprofil her: Arbejdsevnemetode, Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Se side 40-56.

Du skal samtidig være afprøvet efter Arbejdsevnemetoden. Du kan læse om arbejdsevnemetoden her: Arbejdsevnemetode, Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Kommunen skal samtidig have taget stilling til om du er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension. Kommunen skal i denne forbindelse også oplyse om hvorfor du ikke er berettiget til disse ting i forbindelse med stop af sygedagpenge.

Det er altid en god ide at søge aktindsigt for at se hvad der ligger af papirer i din sag. Du kan finde en aktindsigts erklæring her: Erklæring om Aktindsigt

Derudover skal du ALTID anke et sygedagpengestop uanset hvad kommunen siger eller skriver til dig. Det er altid godt at få andre friske øjne til at se på om alle regler og love er overholdt (dette gælder selvfølgelig ikke hvis du er enig i sygedagpengestoppet)

I retssikkerheds loven står der:


Citat:
§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område


Dette betyder at de skal undersøge hvad de kan gøre for at bringe dig tilbage i et job. Det kan enten være Revalidering, Fleksjob, Førtidspension eller ordinært job. Dette skal ske i forlængelse af sygedagpenge stoppet.

Det vil sige at man skal direkte fra sygedagpenge i revalidering, fleks eller andet og ikke bare på kontanthjælp.

Hvis kommunen siger til en at man bare skal søge kontanthjælp, og at de så vil finde ud af hvad der efterfølgende skal ske, så skal man med det samme minde kommunen om Retssikkerhedsloven §7a da det ikke er ok at gøre det på denne måde.

Hvis kommunen hævder at sygedagpenge ikke er en erhvervsrettet foranstaltning, så passer dette ikke. Det kan man læse af denne principielle afgørelse fra ankestyrelsen af: http://ast.kommuneinformation.dk/Pri...spx?sw=D-14-03

Sidst redigeret af Webmaster; 21-04-2009 kl. 02:53. Årsag: Link rettet
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat