Oprindeligt indsendt af pia e larsen

2008:
P fik 4. jan. 2008 afslag på ansøgning om førtidspension fordi Pensionssamrådet ikke fandt det
dokumenteret, at hendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved nogle af de muligheder, der ligger i
LAB-loven: revalidering, flexjob, aktivering eller andre foranstaltninger. Desuden mente rådet, at
arbejdsprøvningen på Trollesbro var for kortvarig til at kunne tages til udtryk for, at alle
muligheder var opbrugt i forhold til at optimere Ps arbejdsevne. P klagede over dette og fik
afslag og det blev gjort tydeligt, at der skulle en ny arbejdsprøvning til at afklare i hvilket omfang
hendes arbejdsevne var nedsat.
En rheumatologisk speciallægeerklæring blev indhentet, der utvetydigt beskriver Ps tilstand som
varig (se overnfor), og lægeskønnet beskriver ligeledes, at Ps tilstand er varig og ikke kan
behandles, og anbefaler en arbejdsprøvning for at belyse graden af funktionsnedsættelsen.
En meget detaljeret arbejdsprøvning blev foranstaltet på Trollesbro. Den blev aftalt til at vare 8
uger, 3 timer om dagen, den skulle dække flere forskellige typer opgaver for at afklare, om der
var nogen opgaver, P kunne klare, og afklare, hvad hendes effektive arbejdstid var, evt. med
henblik på et flexjob. Desuden var det også meningen, at man skulle undersøge, om der var nok
restarbejdsevne til et evt. nichejob.
P har været yderst samarbejdsvillig i denne arbejdsprøvning, er kommet hver dag bortset fra
aftalte fridage og har lavet alle de opgaver hun har fået, efter formåen. Slutevalueringen fra
Trollesbro er ligeledes yderst detaljeret, og beskriver opgaverne i detaljer, hvorledes P har løst
sine opgaver, hvor tit hun har haft brug for pauser, hvor længe, og hvor meget effektiv arbejdstid
der har været i den tid hun har arbejdet. Desuden er der en vurdering fra fysioterapeuten på
Trollesbrog, der beskriver hendes smertebillede og anbefaler, at hun bliver genvurderet m.h.t.
hjælpemidler. Arbejdsprøvningen har været meget dynamisk i den forstand, at så snart noget har
vist sig svært for P, er der blevet lavet om på arbejdsforholdene for at lette opgaverne for
hende, hun har fået støtte og sparring gennem hele forløbet og har fået mulighed for at lægge sig
når hun havde for ondt/var for træt. Altsammen noget, det ville blive rigtigt svært for hende at
finde på en "rigtig" arbejdsplads. Alligevel har P kun igennem hele arbejdsprøvningen haft en
effektiv arbejdstid på 2.5 - 3.5 timer om ugen - langt under de 12.5 timer/ugen der er det mindste
man kræver til et flexjob. Flexjobsmulighederne vurderes dermed at være udtømte.
Selvom Ps indlæringsevne synes intakt og man derfor kunne forestille sig, at hun muligvis kunne
revalideres til et arbejde, hvor hun ikke er så plaget af sin sygdom, har arbejdsprøvningen vist, at
hun ikke har nok restarbejdsevne til at bestride et job under selv de mest favorable
omstændigheder. Revalideringsmulighederne vurderes derfor at være udtømte.
Da alle andre muligheder for selvforsørgelse således vurderes udtømte, indstiller jeg hermed P til
pension efter pensionslovens §18.

SAGEN BLEV UDSAT MIDT DEC. FOR YDERELIGERE.KVA KRONISK SMERTESYNDROM; OG LANG SAGSBEHANDLING; ER DER MÅSKE PSYKIASK DIAGNOSE OGSÅ:

Tillægsvurdering ved modtagelse af psykiatrisk speciallægeerklæring:
Speciallægeerklæringen understreger, at Ps lidelse er en "kompliceret genuin somatisk lidelse af
kronisk art" og at hun ikke fejler noget psykiatrisk.
Desuden beskrives sygdoms- og behandlingsforløb og det gøres klart, at medicinsk behandling
ikke kan helbrede, men kun lindre symptomerne, og at medicinen har "komplicerende bivirkninger,
som blot vil forværre lidelsen markant."
Sammenholdt med den seneste status fra e.l. der beskriver at P i december og januar behandles
for en bindevævslidelse med "endog monstrøse mængder binyrebarkhormon" må man bekymres
for Ps fremtid. J. F. beskriver "Den medicinske behandling har på ingen måde haft
nogen helbredende virkning, kun lindrende. Ved længerevarende behandling kan begge
medikamenter (Methotrexat og Prednisolon) have komplicerende bivirkninger, som blot vil
forværre lidelsen markant." Det lyder som om at P kun kan se på en fremtid, hvor hun bliver
dårligere. Som det er nu, har P ikke været i arbejde siden 2003, kun arbejdsprøvninger. Den
meget detaljerede arbejdsprøvning fra 2008 viser, at hun ikke har nogen restarbejdsevne.
Endelig understreger speciallægeerklæringen, at P absolut intet fejler psykisk, men faktisk har
gode psykiske ressourcer. De ressourcer bruger hun tilsyneladende at holde styr på sin sag, og
hun har usædvanligt meget styr på sin sag og på sagsgangen - men det betyder ikke, at hun har
nogen arbejdsevne. Det betyder bare at hun har gode psykiske ressourcer og en "kompliceret
genuin somatisk lidelse af kronisk art", og det er hendes somatiske lidelse, der har nedbrudt
hendes arbejdsevne.
P vurderes som før til ikke at have nogen restarbejdsevne og indstilles hermed til pension efter
pensionslovens §18

GAD VIDE HVAD DE NU FINDER PÅ; NOGLE BUD?.
VH Popiae