Hejsa
Det er dog et fantastisk forum dette her
Håber at jeg her i gennem kan få lidt råd, vejledning og opbakning.
Min historie er i grove træk således:
Jeg blev i 1996 tilkendt en revalidering pga. lavtsiddende scheyerman efter mange år inden for bygge og anlæg. Arbejdede derefter som IT konsulent til 2003. På det tidspunkt var min fysik så god at jeg valgte at komme tilbage til byggepladserne igen.
Fysikken holdt så til efteråret 2007 hvor jeg blev opereret for diskusprolaps kort før jul.
Jeg har gået sygemeldt siden og skal nu i jobprøvning.
Jeg har daglige smerter og nedsat bevægelighed i ryg og ben og de daglige gøremål må klares i små bidder. Ikke stå eller gå ret lang tid af gangen. Ikke sidde ned for længe og generelt holde mange pauser. Der er dage hvor jeg næsten ikke kan komme ud af sengen.
Forsøger at holde mig i nogenlunde form med gymnastik og små gå- og cykleture.
Jeg skal nu i jobprøvning hvor jeg skal deltage i forefaldende arbejde i et campingvognscenter.
I første omgang 20 timer om ugen og senere op på de 37 timer.......
Jeg føler at jeg bør gå efter en pension, men er meget usikker på forløbet.
Jeg har meget svært ved at sige fra mht arbejdsbyrder. Har altid gået forrest med oprejst hoved og aldrig pebet over byrderne. Det er utroligt svært for mig at skulle til at være, ja undskyld udtrykket, en anden rangs arbejder. Jeg ved godt at det er det jeg er blevet til, men det er meget svært for mig at kapere.
Jeg er bange for den jobprøvning jeg skal igennem da jeg er bange for ikke at kunne sige stop når det gør for ondt!! Men det gør jo altid ondt....Skal man afsted hver dag når man har smerter? Hvis jeg har for meget fravær falder min sag til jorden og jeg kommer på kontanthjælp fik jeg at vide!!!
Jeg vil selvfølgelig gøre hvad jeg kan for at gennemføre forløbet og heller ikke disse det før jeg er kommet igang.
Men jeg synes sq det er svært.
Ønsker mig en pension så jeg kan få noget ro på mit og familiens liv.
Det var en lang smøre men så kom jeg da af med et læs møg. Håber det er ok.
Miclona