Se enkelt indlæg
Gammel 05-02-2009, 10:27   #64
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Hvorfor eksisterer diverse udvalg på Christiansborg, når det eneste de gør er, at indhendte de svar fra ministrerne vi allerede kender, og som er dem vi klager over?

HAR VI INGEN RETTIGHEDER, SOM SYGE/TILSKADEKOMNE BORGERE I DANMARK?
_________________________________________________

Vi har nu fået svar på Deputationsudvalgets møde med Folketingets Socialudvalg.

Det eneste positive var altså det efterfølgende kaffekomsammen vi havde i kantinen!


Socialudvalget
SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 155
Offentligt

Folketingets Socialudvalg
Dato: 2. februar 2009

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 7. januar 2009
følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 155
(SOU Alm. del).

Spørgsmål nr. 155:

”Ministeren bedes kommentere materiale modtaget fra K10 og depweb vedrørende en bedre borgersagsbehandling, jf. SOU alm. del - bilag 57.”

Svar:
Hovedparten af materialet fra K10 og depweb vedrører lægekonsulenters rolle i den kommunale sagsbehandling.

Der er ikke fastsat regler om de kommunale lægekonsulenters arbejdsopgaver i de sociale love.

Da lægekonsulenterne er administrative medarbejdere i kommunerne, er de som andre ansatte underlagt den kommunale arbejdsgiver, det vil sige kommunalbestyrelsen.

Det er derfor kommunalbestyrelsen, der fastlægger lægekonsulentens arbejdsopgaver og har instruktionsbeføjelse over for lægekonsulenten.

Som det fremgår af Velfærdsministeriets vejledning nr. 54 af 31. august 2007 om førtidspension, er lægekonsulenten en administrativ medarbejder, der er ansat af kommunen til blandt andet at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.

Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler i en sag. Det er herefter kommunen, der tager stilling til, om der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger, fx fra en anden speciallæge. Lægekonsulenten må ikke selv efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden
til arbejdsmarkedet.
Det er kommunen, der har ansvaret for oplysning af sagen, og som træffer afgørelse. Det er derfor også kommunen, som vurderer, hvilken betydning de helbredsmæssige forhold skal tillægges i forhold til de øvrige elementer, der indgår i den samlede vurdering af borgerens ressourcer, når borgerens arbejdsevne skal vurderes.

Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne. Indeholder lægeerklæringen alene en beskrivelse af borgerens helbredsmæssige forhold, kan den ikke tilsidesættes af lægekonsulenten eller af kommunen, men afhængigt af forholdene i den enkelte sag, herunder eventuelle andre lægeerklæringer, kan kommunen tillægge den større eller mindre betydning i den samlede socialfaglige vurdering af, om betingelserne for tilkendelse af førtidspension er til stede.
Kommunen skal i sådanne tilfælde redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring, som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder, at nedsættelse af arbejdsevnen kan begrunde tilkendelse af førtidspension.

Hvis borgeren ikke er tilfreds med kommunens afgørelse, kan den pågældende klage til Beskæftigelsesankenævnet eller til Det Sociale Nævn afhængigt af hvilken afgørelse, der er tale om. Hvis klagen drejer sig om lægekonsulentens udtalelse, som er indgået i dokumentationsgrundlaget for afgørelsen, kan klagemyndigheden behandle klagen i forbindelse med klagen over selve afgørelsen.

Hvis borgeren mener, at lægekonsulenten har overskredet sine beføjelsesregler begået en fejl, kan borgeren klage til borgmesteren som den øverst ansvarlige for kommunens personale.

Karen Jespersen

/ Bent Nielsen

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/...0202/index.htm
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat