Citat:
Oprindeligt indsendt af LUM
Der skal findes på noget andet og smartere, for mig at se er det første skridt, at man begynder at lytte til boregern selv, det er længe længe siden at jeg har sagt at hvis jeg ikke får ro, tager i min arbejdsevne, den går ikke, af samme årsag er min arbejdsevne meget mere end halveret. Jeg har for længst foreslået et par måder så jeg kan komme tilbage til arbejdsmarkedet, men nææææ nej, for jeg er klemt så langt ud at det vil tage for lang tid være dyrt og besværligt, havde de bare lyttet til mig fra start af, ville situationen være en hel hel anden, meget sikkert at jeg i dag havde et ganske alm fuldtidsjob på lige vilkår med alle andre normale mennesker.
|
SPOT ON!!! ... det er mine tanker om igen alt den tid jeg har sidet i dette lortesystem! ... Kommunen fatter simpelthen ikke, at det der giver MIG depression er, at de fratager mig kontrollen over mit eget liv... de fatter ikke, at motivationen skal komme indefra og ikke igennem deres rådne pligter. de fatter ikke, at man rent faktisk går lige lukt i depression af at blive frataget kontrollen over eget arb. liv. og siger du det, så bliver man stemplet som stædig og usamarbejdsvillig... "man må jo nogen gange gøre noget man ikke kan lide!" ... ja fint! for en AD/HD'er kan det bare betyde depression, og på sigt angst problematikker i kølvandet... nøjagtigt som det er sket for mig.
Jeg har et utal af gange i tidernes morgen bedt om hjælp til at jeg kom i ordinær beskæftigelse på MIN måde... men det handlede jo om at få fred og ro til at programmere computerspil... kunne der ik blive tale om! jeg skulle i aktivering og samle trehjulede cykler! færdig arb! ... jeg bed om tid til at udvikle demo CD'ere til pladeselskaber, spilfirma'er osv... det fik jeg kun himmelvendte øjne ud af... jeg kunne komme i aktivering hvro jeg kunne lære at spille guitar... (fedt nok når man er elektronisk musiker
)
Giv mig lov at arb. med det jeg interesserer mig for, og er god til, og kan arbejde i hyperfokus... ja og så at det lige havde været for ca. 10-20 år siden inden mit liv blev smadret af depressioner og angst.
Men sådan fungerer den "normale" verden ikke... normale kan godt samle sig om noget der keder dem og ikke interesserer dem, og bliver tvunget til det af systemet, så skal vi AD/HD'ere det fanden gale mig også! ligegyldigt om livet så bliver ødelagt og vi får alverdens mindrevær og lidelser oven i hatten af det.
P.S. (efterredigering): grunden til at jeg ikke skrev dette i første indlæg er, at jeg AD/HD'er tro blev så ivrig efter at få svaret på det jeg havde læst i første to afsnit af dit indlæg og trykkede "besvar"... AD/HD impulsiviteten tro fik jeg slet ikke læst dit indlæg færdigt først
... slog mig lige hehe