Se enkelt indlæg
Gammel 02-01-2007, 11:08   #1
Snug
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 02-01 2007
Indlæg: 2
Styrke: 0
Snug er ny på vejen
Jeg er flexjob berettiget , men kontanthjælpen banker på !!!

Jeg skriver for at høre om der skulle være andre i samme situation som mig, der har været sygemeldt i et år og derfor nu falder for 52 ugers reglen om ledighedsydelse og derfor som jeg, skal over på kontant hjælp.
Jeg kunne ikke magte det "tilbud" min sagsbehandler tilbød og derfor faldt hammeren. Stedet jeg skulle have started på var indstillet på at jeg kunne starte langsomt op, men det var min sagsbehandler ikke - derfor står jeg nu i den situation at jeg foresat vil være sygemeldt i nogle måneder mens jeg er på kontanthjælp og så forhåbenligt med min nye sagsbehandler komme videre selvom det lige nu ser sort ud.
Jeg har nemlig fået oplyst at jeg vil få en ny sagsbehandler, hvilket jeg selv bad om og så snart papirerne er udfyldt ang. kontanthjælp vil jeg bliver kaldt til samtale.
Jeg har været ude i et flexjob som desværre ikke kunne holde, da det var i formiddagstimerne de havde brug for mig og med min lidelse (slidgigt i ryg og skuldre) skal det job jeg skal kunne udfylde starte senere på dagen da det tager tid at "komme i gang" om morgenen.
Jeg er nu havnet her i hvad jeg vil kalde "bunden af bunden" og føler mig ubrugelig, mistænkeliggjort og selvtilliden den er også i bund.
Da jeg ud over slidgigt lider af panik angst og lettere depression hvilket jeg får psykolog behandling for, gør det desværre ikke min situation bedre.
Jeg søgte om førtidspensin for ½ år siden men fik af vide at jeg var rask nok til at kunne bestride et flexjob.
Lige nu er jeg hverken rask nok til at bestride et flexjob eller syg nok til at få førtidspension.
Det her er en suppedas at havne i og jeg vil gerne høre om der er nogle her der har kendskab til lign. tilfælde og hvad I evt. gjorde for at komme videre. Lige nu føler jeg mig som en stor fiasko.
Hele mit liv har jeg arbejdet som pædagog, passet mig selv og aldrig haft brug for systemet. Så bliver jeg syg, og jeg kan da godt fortælle at jo længere tid jeg har været i det her system jo mere syg føler jeg mig. Alle råd og opløftende indlæg er meget velkommen.
Tak fordi I gad at lytte til mig - jeg trængte i den grad til at få luft.
Hilseen Snug
Snug er ikke logget ind   Besvar med citat