Ja, jeg vælger at gå ind på din tråd og besvare dit spørgsmål om mit lille "eventyr" er opdigtet, for det handler også om en lykke, der ikke kan købes i pilleform, og jeg vil jo ikke kuppe lisapigens tråd, vel ?
"Eventyret" er en sand historie "flodhesten" er mig og "broderen" er skam min lillebror; men nogle gang kan man forkorte en beretning væsentlig ved at omskrive den til en eventyrfortælling, og samtidig appellere til tilhørerens fantasi, så de selv udfylder hullerne i ens beretning.
Jeg er ked af at jeg fik gjort dig forvirret ... Det må du meget undskylde
Men jeg vil nu alligevel vove at fortsætte lidt i eventyrstilen, for selv om alt er den skinbarlige sandhed, så fortjener eventyr jo også en "happy ending" ikke sandt ?
Denne her har ihvertfald en foreløbig lykkelig slutning:
Brors elskede havde i tidernes morgen købt en ejerlejlighed i Kbh. og hendes familie havde flere gange forsøgt at få hende til at sælge den; men hun havde svært ved at se sammenhængene mellem det hun så i fjernsynet om priserne på ejerlejlighedernes himmelflugt for nogle år siden, og sin egen situation.
Det lykkedes til sidst søster "flodhest", og lejligheden blev solgt inden priserne styrtdykkede helt. Derfor blev bror og hans elskede enige om at flytte sammen i hans lejlighed, indtil de havde fundet et hus, og så var det balladen begyndte og søster flodhest blev meget vred og bankede i bordet, for søster flodhest ville ikke se bror og hans elskedes drømme knust pga. "onde feer"
Og nu bor de i nærheden af søster flodhest i deres drømmehus og der lever de så glade og lykkeligesom man nu kan i dagens DK, og søster flodhest behøver ikke engang at tage bussen for at ile til hjælp hvis behovet opstår, for man ved jo aldrig hvad "Hjorten" og hans slæng kan finde på, vel ?
Skovblomst ...... Ang. skyldfølelser omkring din far:
Skovblomst, dem lægger du oppe på kommunekontoret, ikk', for det er dèr de hører hjemme. Det er ikke din skyld at kommunen har været nogle BIIIIIIIB over for dig, og det er en naturlig reaktion at en far kæmper for sin datter, sådan
er forældre, når de
kan være det.
Noget andet er så, at det har taget hårdt på din far, som jo har sit eget at slås med (sådan har jeg forstået det); men det er og bliver kommunens skyld, og kan aldrig blive din, for det var kommunen der lavede l... ikk' ... Det var ikke dig; men nyd at du er en elsket datter, som 'farmand' stiller op for.
Den del har berørt mit hjerte dybt, og jeg nærer den dybeste respekt for din far, som stillede op trods egne vanskeligheder ... Det er meget smukt.
Mange
Hyanna