Se enkelt indlæg
Gammel 27-09-2008, 15:16   #1
klarkurs
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 04-07 2007
Lokation: Jeg bor i Københavns Kommune
Indlæg: 41
Styrke: 17
klarkurs er ny på vejen
Jeg vil gerne have Jeres in-put!

Jeg har gennem mine mange år som socialrådgiver (30) - de sidste 12 år med arbejdsevnebegrebet som centralt arbejdsredskab - set at flere og flere mennesker udsættes for meget uhensigtsmæssige (for at sige det mildt) arbejdsprøvninger (eller afklaring i.h.t. § 32 stk.1). Det betyder, som flere skriver om her på K10, at man kostes ud i flere forløb og oven i købet ikke får noget som helst resultat ud af det! - altså udover at 'blive tilbudt' kontanthjælp.
Det er afgørende for et godt arbejdsprøvningsforløb, at man selv (som menneske i systemet) får fagligt kvalificeret undervisning i hvad det indebærer og hvilke fokuspunkter der er vigtige for at en reel afklaring kan finde sted i praksis.
I stedet for at kaste folk ud i hvad nu en tilfældig - og måske fagligt uuddannet jobkonsulent - liiige tænker kunne bringe én nærmere på arbejdsmarkedet, er det afgørende nødvendigt at have formålet fuldstændig klart og beskrevet. Og her har man som menneske i systemet den helt centrale rolle...men det ved de færreste.
Den undervisning kræver nogle dage at få på plads, så man er ordentligt forberedt og også selv har konkrete forestillinger om hvor sådan en afprøvning skal ske - og ikke mindst hvilke jobfunktioner og timetal - der er forsvarligt!
Alt dét ved de færreste sagsbehandlere/jobkonsulenter. Derfor kommer jeg, i første omgang på banen med undervisning på Den Sociale Højskoles efteruddannelse (til foråret) hvor jeg skal undervise sagsbehandlere/jobkonsulenter i at kunne lave en arbejdsevnevurdering I PRAKSIS! Én ting er nemlig at man kan skrive en pæn og ordentlig ressourceprofil og en anden er at lave afklaring af arbejdsevnen på et respektfuldt grundlag når det foregår ude i 'virkeligheden'.
Jeg vil gerne have Jeres in-put til hvad I synes der er vigtigt at sagsbehandlere/jobkonsulenter får særligt kendskab til når jeg skal undervise dem - og hvordan jeg kunne komme på banen og undervise sygemeldte, så der er mulighed for at tage styrepinden i egen hånd!

Bedste hilsner fra
Susanne
klarkurs er ikke logget ind   Besvar med citat