Se enkelt indlæg
Gammel 28-09-2020, 10:52   #156
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kan KL, privat forening udstede Vejledninger?

VEDR.: › KL'S VEJLEDNING OM BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE SERVICELOVENS §§ 95-96

https://www.kl.dk/media/16717/kls-ve...SfNMuDf8bTAaqM

Sammenholdt med ministeriets Vejledning:

http://www.socialjura.dk/content-sto...-2017/#c115310



Hvad er en Vejledning?

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/1987/153

Kapitel 13

Vejledninger

"142. Vejledningsformen anvendes som nævnt i pkt. 7 ved orienterende meddelelser i modsætning til tilfælde, hvor der skal fastsættes bindende retsregler. I vejledninger må der således aldrig fastsættes bindende forskrifter, men blot gives orientering om f.eks. reglers indhold, fortolkning, herunder om praksis, om reglernes baggrund og andre oplysninger, der kan have betydning for forståelsen af reglerne og deres anvendelse.

143. Det vil altid bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, om der er behov for at udstede en vejledning. Erfaringsmæssigt er behovet særlig stort, når der gennemføres nye regler, der skal administreres af decentrale myndigheder, f.eks. kommuner. Medarbejderne ved disse myndigheder vil ofte ikke have et mere indgående kendskab til de overvejelser, der har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af de nye regler, og vil således have behov for en orientering om reglernes indhold og betydning og for den sammenhæng, hvori reglerne indgår. Endvidere vil det ofte være værdifuldt for disse medarbejdere at få nærmere oplysninger om, hvorledes administrationen af reglerne mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

144. Da vejledninger ikke er bindende, kan de udstedes uden lovhjemmel. Den myndighed, der er ansvarlig for et lovgivningsområde, kan altid i kraft af sin stilling udsende en vejledning om området.

154. Om optagelse af vejledningen i Ministerialtidende kan der henvises til de synspunkter, der er nævnt i pkt. 141."




Familier med hjemmeboende børn, som bliver voksne, hvor forældrene tager sig af opgaven, at passe og pleje disse vores handicappede medborgere.

Mange familier løber ind i voldsomme problemer, når disse handicappede børn bliver 18 år.

Kommunerne ønsker den billigste form for hjælp.

Mange familier får nu fjernet deres løbende ydelser, afslag på §§ 95-96 etc.

Kommunerne har interesse i at de handicappede børn, nu voksne, bliver sendt til botilbud, kommunalt som i privatsektoren.


Her en tekst fra en kommunal afgørelse:


"Det er vores vurdering, at uanset funktionsniveauet kan alle udvikle sig, og have gavn af at bo sammen med andre unge i et botilbud. Vi vurderer, at du ikke har et særligt behov for § 95, stk. 3 på længere sigt, da vi vurderer, at dit særlige behov retter sig mod din overgang fra barn til voksen”



Her en tekst, som skal, vejlede og påvirke, de kommunale sagsbehandlere, som findes i Kommunernes Landsforening`s Vejledning:


"Når kommunen skal vurdere, om en borger er i målgruppen for BPA efter § 96, er det vigtigt at kommunen sætter fokus på borgerens samlede livssituation, ressourcer og ønsker. Borgerens mulighed for at bestemme over eget liv skal være i fokus. BPA skal tilpasses borgerens ønsker og behov, så vedkommende kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv, fx med uddannelse, job, familie eller børn
Det er forståeligt, at nogle forældre ønsker at fortsætte med pasningen af deres på papiret voksne barn. Mange unge med funktionsnedsættelser udvikler sig ikke alderssvarende, og er fortsat meget afhængige af andres hjælp, også selvom de er fyldt 18 år. En del forældre mener, at de selv er de bedste til at yde hjælpen til de unge og nogle har negative forventninger til kommunale botilbud o. lign.

Endelig er nogle forældre blevet økonomisk afhængige af at modtage tabt arbejdsfortjeneste til at passe deres handicappede barn hjemme, og de er bekymrede for udsigten til at miste deres forsørgelsesgrundlag og til at skulle tilbage på et arbejdsmarked, som de måske forlod for mange år siden.

Uanset forældrenes mange gode grunde til at ønske at fortsætte med at passe deres voksne handicappede barn, så er det vigtigt at kommunen sætter sig i de unges sted og vurderer deres situation, og nøje overvejer, hvad der både aktuelt og på længere sigt fagligt set er den bedste løsning for den unge. Uanset funktionsniveau kan alle unge udvikle sig, erhverve nye kompetencer og interesser, have gavn af at modtage sociale tilbud sammen med andre unge, mv.

Det kan være relevant at bevilge den unge et midlertidigt eller længerevarende botilbud, aflastning i hjemmet til forældrene i en overgangsperiode, højskole- eller efterskoleophold, socialpædagogisk bistand som støtte til at den unge kan deltage i aktiviteter udenfor hjemmet uden sine forældre, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og/eller personlig og praktisk hjælp i stedet for eller parallelt med, at der bevilges hjælp efter § 95, stk. 3 i form af kontant tilskud til en nærtstående.

Uanset hvilken løsning kommunen vælger, skal kommunen tilbyde, at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 141 for den unge, hvor formålet med den bevilgede indsats beskrives. Det er også en fordel at følge relativt hyppigt op denne handleplan, så hjælpen tilpasses den unges og familiens situation.

I forbindelse med bevilling af hjælpen til de unge er det også vigtigt, at kommunen vurderer, om jobcentret skal inddrages ift. at rådgive forældrene om deres kommende forsørgelsesgrundlag og muligheder for at opnå et andet arbejde, hvis forældrene ikke længere skal passe deres barn hjemme.”




Disse tekster findes ikke i Ministeriets Vejledning.

Kommunernes Landsforenings påstande i deres Vejledning om forældrenes afhængighed af tabt arbejdsfortjeneste, hvor findes der evidens for denne påstand?

I hjælpen til de nu voksne handicappede børn, bliver Jobcentret nævnt i forbindelse med forældrenes situation, hvilket kan undre. Fordi Vejledningen handler om hjælp til de handicappede børn, som nu juridisk bliver voksne.

Teksterne og påstande i KL`s Vejledning viser, at KL ønsker at påvirke de kommunale sagsbehandlinger, med påstande og meninger, som ikke findes i Ministeriets Vejledning.

Det er bekymrende.



SPØRGSMÅL:


Kan andre private handicaporganisationer, private interessenter også udsende Vejledninger til de kommunale sagsbehandlere?

Er den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening udsendte Vejledning lovlig?

Kan KL Kommunernes Landsforening fortsætte med at udsende Vejledninger med private holdninger, til de kommunale sagsbehandlere, som ikke er i overensstemmelse med Ministeriets Vejledning?

Med venlig hilsen

Bilag


Spørgsmål til DUKH`s rådgivning til besvarelse:

Hvad er en Vejledning:

https://www.retsinformation.dk/eli/m...mBhyx_msfbPuBs

Den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening har udsendt en Vejledning til de kommunale sagsbehandlere:
https://www.kl.dk/media/16717/kls-ve...fnvhgZa0QRzqt8 med tekster, som ikke findes i Ministeriets Vejledning.

SPØRGSMÅL:

Kan andre private handicaporganisationer, private interessenter også udsende Vejledninger til de kommunale sagsbehandlere? S.U.

Er den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening udsendte Vejledning lovlig? S.U.

Kan KL Kommunernes Landsforening fortsætte med at udsende Vejledninger med private holdninger og påstande, til de kommunale sagsbehandlere, som ikke er i overensstemmelse med Ministeriets Vejledning? S.U.

Bilag.

Tekster i KL`s Vejledning som tydeligvis ønsker at påvirke de kommunale sagsbehandlere og hvor flere af budskaberne og påstandende ikke findes i Ministeriet Vejledning:

"Når kommunen skal vurdere, om en borger er i målgruppen for BPA efter § 96, er det vigtigt at kommunen sætter fokus på borgerens samlede livssituation, ressourcer og ønsker. Borgerens mulighed for at bestemme over eget liv skal være i fokus. BPA skal tilpasses borgerens ønsker og behov, så vedkommende kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv, fx med uddannelse, job, familie eller børn
Det er forståeligt, at nogle forældre ønsker at fortsætte med pasningen af deres på papiret voksne barn. Mange unge med funktionsnedsættelser udvikler sig ikke alderssvarende, og er fortsat meget afhængige af andres hjælp, også selvom de er fyldt 18 år. En del forældre mener, at de selv er de bedste til at yde hjælpen til de unge og nogle har negative forventninger til kommunale botilbud o. lign.

Endelig er nogle forældre blevet økonomisk afhængige af at modtage tabt arbejdsfortjeneste til at passe deres handicappede barn hjemme, og de er bekymrede for udsigten til at miste deres forsørgelsesgrundlag og til at skulle tilbage på et arbejdsmarked, som de måske forlod for mange år siden.

Uanset forældrenes mange gode grunde til at ønske at fortsætte med at passe deres voksne handicappede barn, så er det vigtigt at kommunen sætter sig i de unges sted og vurderer deres situation, og nøje overvejer, hvad der både aktuelt og på længere sigt fagligt set er den bedste løsning for den unge. Uanset funktionsniveau kan alle unge udvikle sig, erhverve nye kompetencer og interesser, have gavn af at modtage sociale tilbud sammen med andre unge, mv.

Det kan være relevant at bevilge den unge et midlertidigt eller længerevarende botilbud, aflastning i hjemmet til forældrene i en overgangsperiode, højskole- eller efterskoleophold, socialpædagogisk bistand som støtte til at den unge kan deltage i aktiviteter udenfor hjemmet uden sine forældre, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse og/eller personlig og praktisk hjælp i stedet for eller parallelt med, at der bevilges hjælp efter § 95, stk. 3 i form af kontant tilskud til en nærtstående.

Uanset hvilken løsning kommunen vælger, skal kommunen tilbyde, at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 141 for den unge, hvor formålet med den bevilgede indsats beskrives. Det er også en fordel at følge relativt hyppigt op denne handleplan, så hjælpen tilpasses den unges og familiens situation.

I forbindelse med bevilling af hjælpen til de unge er det også vigtigt, at kommunen vurderer, om jobcentret skal inddrages ift. at rådgive forældrene om deres kommende forsørgelsesgrundlag og muligheder for at opnå et andet arbejde, hvis forældrene ikke længere skal passe deres barn hjemme.


Med venlig hilsen


ps Tak, for DUKH`s nye hjemmeside.

Sidst redigeret af phhmw; 28-09-2020 kl. 11:00.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat