Jeg fandt modet til at ringe til jobcentret og forklare min situation. Desværre kom jeg ikke igennem til min rådgiver, men talte med to forskellige kolleger, mandag og igen i går. De var hver især meget forstående og har lagt en besked til min rådgiver. Jeg har endnu ikke hørt fra hende selv, så i dag sendte jeg en mail, både for en sikkerheds skyld, men også for at kunne dokumentere at jeg har taget skriftlig kontakt. Skal jeg blive ved med at ringe og skrive til hun kontakter mig eller bare vente? Jeg tænker, at jeg har gjort mit nu.
|