Citat:
Oprindeligt indsendt af Ceciliea18
Tak. Det var sådan nogle paragraffer jeg søgte.
Problemet er, at når jeg melder mig syg begynder hun på det med at jeg kan blive hentet og blive fulgt op til døren ogn fortæller at det altid er svært, når der har været weekend. Det er jo slet ikke det som det handler om og igen føler jeg ikke hun forstår min situation.
Synes det forkert at presse folk. Det får jeg det ikke bedre af, men det mener hun?
Bisidder er desværre ikke muligt for mig, da min kæreste arbejder
|
Har du prøvet at sætte ord på hvad der præcist er svært for dig?
Min mentor har f.eks. også snakket med mig om, at når jeg starter et nyt sted er det svært, og jeg er mere træt i starten, men det er helt normalt. Så de første uger et nyt sted kæmper jeg mig igennem, men så bliver det stille og roligt bedre (til en hvis grænse selvfølgelig).
Så har jeg f.eks. fortalt at jeg har brug for at optrapning af timer sker stille og roligt. Så jeg startede mit nuværende sted med 4 timer om ugen. Jeg har været der i 6 uger nu, og er fra denne uge trappet op til 6 timer om ugen.
Nu ved jeg ikke hvilken tilgang du har haft til møderne, og det kan sagtens være at du allerede har prøvet så godt som muligt at forklare problematikkerne. Men jeg tror i hvert fald det er meget vigtigt at sætte ord på hvad der gør det svært (er det timerne, er der for mange mennesker, er det arbejdsopgaverne, er det mødetidspunktet osv osv), i stedet for at holde fast i "jeg kan ikke den her aktivering".
Så kan man nemlig prøve at se om de hensyn kan imødegås det sted, og hvis ikke, så kan man konkludere at det sted ikke er optimalt for dig.
Husk at ovenstående er skrevet uden jeg har nogen som helst om hvordan din sagsbehandler er, og hvad du har sagt til møderne
Hvis du allerede har sat ord på specifikt hvad der gør det svært, og hun ikke tager det alvorligt, så prøv at høre din læge/behandler, om vedkommende vil hjælpe dig med at sætte ord på det. For nogen gange skal kommunen høre det fra en læge, før de tager det til sig