Se enkelt indlæg
Gammel 10-10-2016, 17:33   #12
Mellie
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 25-09 2016
Indlæg: 23
Styrke: 8
Mellie er ny på vejen
arbejdsprøvning... hjælp.

Hej,

Jeg har været i praktik for at afklare hvor meget jeg kan arbejde siden midten af september.
Først 3x2timer om ugen. Grundet kognitive problemer og smerter i nakke og skuldre som følge af piskesmæld. Var dette for meget. Så vi lavede det om til 5x1time om ugen.
Det blev også for meget med 5 dage i træk uden en dag til at restituere. Så nu er det blevet til 4x 1 time og 15 min. med 15 minutters pause efter de første 45min.

Når jeg holder mine daglidagsaktiviteter til et minimum og sover flere gange i løbet af dagen, så går det fint i praktikken. lige så snart jeg klemmer et familiebesøg ind, eller besøger en veninde, så går det galt i praktikken den efterfølgende dag. Hvilket også er normalt når jeg ikke er i praktik. Altså at jeg er udkørt i et par dage efter en social aktivitet, eller hvis jeg laver mere end det højst nødvendige.

Jeg har flere gange presset mig selv til at holde ud mens jeg er i praktik, velvidende om at det vil koste mig på hjemmefronten resten af dagen. 2 gange har jeg virkelig haft det så slemt at jeg var nød til at gå hjem efter 30min.
Det har jeg det virkelig dårligt med. Føler at alle stirrer på mig når jeg går... og har flere gange tænkt.. gad vide om Mentor og de andre tænker, hvorfor jeg ikke bare bliver hjemme når jeg har det så dårligt?
jeg har meget svært ved at finde en balance mellem praktik og hjem og har svært ved at stoppe når jeg ved at det nok er bedst at stoppe.

Jeg vil så gerne have afklaret min sag så hurtigt som muligt. Og er bange for at mit problem med at finde en balance skinner i gennem og forlænger mit afklaringsforløb.
Jeg vil rigtig gerne op på 6-8timer om ugen, men det føles virkelig svært lige nu

Nogen der har gode råd eller gerne vil dele ud af egne erfaringer ?
Mellie er ikke logget ind   Besvar med citat