Jeg kender godt til nævnte principafgørelse.
Jeg kender mit familiemedlem ganske godt privat og ved hvilke begrænsninger,der er der.
Men jeg ved kun, hvordan han magter jobbet, ud fra den beskrivelse han selv kommer med.
For det første er han glad for jobbet/praktikstedet og for det andet ønsker han jo, at blive uafhængig af systemet og være selvforsørgende.
Forståeligt nok, for hvem ønsker ikke det?
Men ud fra det han fortæller og det jeg kan se, så har jeg svært ved at tro, at han kan holde til det i længden.
Han er afklaret lægemæssigt og der er ikke noget at gøre.
Jeg er selvfølgelig ikke objektiv i denne sag.
Jeg ønsker bare det bedste eller hvad der er fair for alle.
|